Der bliver taget flere billeder nu end nogensinde før i menneskets historie. Desværre er mange af billederne alt for sjuskede. Derfor starter vi en ny artikelserie med fokus på at få rettet op på dårlige billeder.

Vi starter med en af de typiske fejl: Et billede der er blevet skævt. Det kunne være horisontlinjen der er skæv, eller bare et generelt skævt motiv. Heldigvis er det nemt at rette op på et billede, der er blevet skævt. Se her hvordan.

Sådan retter du et skævt billede op på din iPhone

Start med at åbne Foto-appen på din iPhone. Find det billede, du vil rette op på og tryk på "Rediger" i øverste højre hjørne. Du er nu i Fotos redigerings-værktøj. Neders finder du de forskellige muligheder.

Tryk på ikonet der viser en slags kasse. Det er beskæringsværktøjet. Her kan du flere forskellige ting. Det relevant her er det cirkeludsnit du ser lige under billedet.

Her kan du ved at føre fingeren fra side til side roterer billedet. Når du gør det, kommer der nogle hjælpelinjer frem, som du kan bruge til at sigte efter, så horisonten eller hvad det nu er, bliver helt lige. Når du mener at det er som det skal være, så tryk på "OK" i nederste højre hjørne.

Bemærk at når billedet roteres, så vil noget af det selvfølgelig falde uden for rammen og blive klippet af. Billedet bliver altså mindre, når du roterer det.

Slut med skæve selfies og landskaber, man bliver søsyg af at kigge på

At et billede ikke er skævt, er en af de vigtigste parametre for et godt foto. Selvfølgelig kan man bruge det kreativt, men generelt skal et billede være lige. Vores hjerne ser selv den mindste skævhed, så at kunne ret et billede op, kan gøre en kæmpe forskel for hvor godt man synes et billede er. Gør dig selv - og dem der skal se på det - den tjeneste aldrig mere at poste skæve billeder, når du nu ved, hvor nemt det er at rette op på.

Vi vender tilbage med flere enkle tips til bedre billeder med iPhonen.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.