watchOS 6: Man vi kunne slette indbyggede apps direkte på uret
En nyhed i watchOS 6 bliver muligheden for at slette mange af de indbyggede Apple-apps. Det skriver TechCrunch. Blandt de apps der kan slettes er stopuret, fjernbetjeningen og radioen. Selve sletningen sker som på iOS ved at man trykker og holder fingeren på en app i oversigten indtil den begynder at vibrere. Herefter kan man slette den ved at trykke på krydset. Præcist som man allerede nu kan med apps fra tredjepart.
Allerede i dag kan visse apps slettes fra Apple Watch. Det sker hvis man sletter appen på sin parrede iPhone. Så forsvinder den nemlig fra Apple Watch også. Det kan man blandt andet med Værdipapirer og Vejr.
De apps der kun findes på uret og ikke på iPhone, kan i dag ikke slettes. Men det vil de altså kunne fremover, hvis man skal tro rygtet. Dog ikke alle indbyggede apps. Apps som pulsmåleren og Beskeder, vil ikke kunne slettes.
Funktionen er endnu ikke aktiv i de betaudgaver af watchOS der er frigivet, men skulle altså være det når den endelige version frigives til efteråret.