Den anden dag skrev jeg om at nogle få brugere af iPhone X oplever at skærmen holder op med at reagere hvis man tager iPhonen med ud et koldt sted. Ifølge Apple er der tale om en softwarefejl som de arbejder på at få rettet.

Siden er oplysninger om yderligere et par fejl på iPhone X dukket op. Det skal bemærkes at der ikke er noget der tyder på at der er tale om generelle fejl der berører alle eller et stort antal enheder. Der er tale om tilfælde der berører ganske få enheder ud af de flere millioner der allerede er blevet leveret.

Oplever du af af nedenstående fejl - eller enhver anden fejl - skal du kontakte den forhandler hvor du har købt din iPhone. Typisk vil du få ombyttet din iPhone til en ny.

Fejl på højttaler

Den ene fejl relaterer til lyden. Nogle brugere oplever at lyden hakker eller brummer hvis man skruer helt op for lydstyrken. Altså en form for forvrængning af lyden. Det er typisk den øverste højttaler der udviser problemet. Problemet er ikke koblet til en bestemt udgave af iOS eller bestemte apps. Det er al lyden lige fra telefonopkald til alarmtoner og musik.

En lignende fejl har været tilstede på iPhone 8 - dog kun under telefonopkald. Den har Apple rettet med en softwareopdatering (iOS 11.0.2). Noget kunne altså tyde på at det "bare" er softwaren der er problemer med og ikke hardwaren. Ifølge oplysningerne har de folk der har haft problemet og har henvendt sig til Apple fåret ombyttet deres iPhone til en ny.

Fejl på skærm

Den anden fejl optræder som en tyndt grøn linje på skærmen. Linjen kommer ud af det blå (om man så må sige) og går hele vejen fra toppen til bunden af skærmen. Ikke samme sted på de berørte telefoner. De er typisk ude i den ene eller den anden side men den kan også være midt på. Fælles er at alle de berørte iPhones virkede normalt da de blev taget i brug. Men pludselig kom den grønne linje. Telefonerne skulle ikke være blevet tabt eller på anden måde udsat for noget forkert.

Sidste år led Samsungs Galaxy S7 af et tilsvarende problem. Her var det bare en rød linje og ikke en grøn. Da OLED-skærmen i iPhone X er produceret af netop Samsung er det ikke utænkeligt at det er den sammen grundlæggende fejl der er tale om.

Der er ingen kendt fællesnævner for hvilke iPhones der er ramt af problemet. Alle farver såvel som både 64GB- og 256GB-modeller er berørt. Folk der har henvendt sig til Apple har fået ombyttet deres telefon.

Har du oplevet problemer af nogen art med din iPHone X?

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.