To do-appen Wunderlist lukker ned - sådan kommer du videre
To do-appen Wunderlist lukker ned den 6. maj. Se her hvordan du overfører data til Microsoft To Do.
Bruger du to do-appen Wunderlist, er det på tide at få eksporteret dine data. Appen lukker nemlig ned den 6. maj. Det oplyser Microsoft, der købte Wunderlist tilbage i 2015. Data kan eksporteres til Microsofts egen to-do-app, Microsoft To Do, indtil den 30. juni.
Microsoft To Do kan hentes gratis i App Store. Appen har stort set de samme funktioner som Wunderlist.
Sådan migrerer du fra Wunderlist til Microsoft To Do
- Installer Microsoft To Do-appen.
- Log ind med din Microsoft-konto - eller opret en konto, hvis ikke du har en.
- Importer data ved at følge vejledningen på skærmen.