Tip: Sådan løser du problemer med ulden eller overstyret lyd på iPaden
De sidste par måneder har jeg af og til oplevet problemer med lyden på min iPad. Det kommer til udtryk i at lyden er overstyret og ulden. Typisk opdager jeg det, når jeg spiller en bestemt spil, Plants vs. Zombies 2, men selv når jeg lukker spillet er der problemer med lyden alle andre steder.
En genstart af iPaden plejer at hjælpe, og er hvad jeg hidtil har gjort for at løse det. Jeg har selvfølgelig også forsøgt med de klassiske råd om at rense dock-stickket og hovedtelefonindgangen. Uden held. Der er tydeligvis tale om et andet problem en snavs i maskineriet. Faktisk hælder jeg nu til, at der er tale om en softwarefejl. Jeg har nemlig fundet en løsning, der ikke involverer genstart.
Sådan løser du problemer med ulden eller overstyret lyd på iPaden
1. Åben Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed
2. Scrolle ned til "Lyd" og slå mono-lyd til. Og fra igen.
Dette løser problemer med det samme - og tyder på, at fejlen ligger i softwaren. Først og fremmest er det meget hurtigere end at skulle genstarte enheden helt. Lader man lyden være permanent på mono, burde problemet ikke opstå igen.