Med lanceringen af Apple TV 4 inden for et par uger, er det på tide at gøre endelig status på jailbreaksituationen for Apple TV 3.

Den kedelige melding er, at der ikke findes et jailbreak til Apple TV 3 - og at der aldrig kommer et.

For dem der ikke ved hvad jailbreak er, at den et slags hack, der giver mulighed for afvikling af ikke-godkendt kode på enheden. Det betyder at man ved installation af de rette ting, eksempelvis kan afspille flere forskellige videoformater, få webbrowser samt mulighed for backup til iCloud etc.

Folk har ventet med længsel efter et jailbreak til Apple TV 3, men allerede for flere år siden, meddelte de forskellige grupper, at de ikke ville prioritere et jailbreak til Apple TV. Efterspørgslen var for lille, og Apples software så effektiv, at det ville kræver meget arbejde at finde et hul - som måske ikke engang fandtes. De har derfor stille og roligt givet op. Med lanceringen af 4. generation Apple TV må man forvente, at det er denne hackerne vil kaste sig over.

Det giver derfor ikke længere mening af afvente et jailbreak af Apple TV 3. Vil man have en Apple TV der kan jailbreakes, må man derfor finde en Apple TV 2. generation på brugtmarkedet. Eller købe den nye 4. generation, der jo giver mange af de muligheder, som en jailbreaket enhed også gør.

Har du en Apple TV 2, finder du vejledning til jailbreak her: Guide: Jailbreak Apple TV 2 med Seas0nPass

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.