Sonos har lanceret en ny lille og ultra-bærbar højttaler kaldet Sonos Roam. Den er designet til at blive brugt derhjemme såvel som på farten. Med en pris på 1.349 kroner bliver den Sonos' billigste højttaler.

Sonos Roam har en række features, som man normalt ikke ser i små, bærbare højttalere. For eksempel er den udstyret med et rigtigt tovejs højtalersystem med bas/mellemtone og separat diskant - endda med hver sin dedikerede forstærker. Det gør at lydkvaliteten hæver sig over det man normalt finder i bærbare Bluetooth-højttalere. Der er selvfølgelig ikke tale om regulær hi-fi, men det er heller ikke pointen med enheden. Den spiller bare godt.

Sonos Roam er med en solid konstruktion og 10 timers batteritid, skabt til at tage med udenfor, Den er støv- og vandtæt, og kan derfor uden problemer tages med på eksempelvis stranden. Kommer der en dansk sommerbyge, er det heller ikke noget problem.

Kan også bruges i hjemmet

Har du ikke Roam liggede i rygsækken, kan den bruges i hjemmet på lige fod med alle Sonos' andre multirumshøjttalere. Du kan endda parre to Roam til et stereosæt, hvis du vil.

Sonos Roam byder på en helt ny funktion kaldet Sound Swap. Hvis du holder play/pause-knappen nede, skifter musikken automatisk til den nærmeste Sonos højtaler. Det betyder, at når du kommer hjem, kan du Swappe musikken fra Roam over på resten af dit system. Og når du går, kan du gøre det modsatte, og skifte fra hjemmets Wi-Fi til iPhonens Bluetooth. Det er ganske smart og veltænkte.

Sonos Roam fås i mat lys grå (Lunar White) eller mat sort (Shadow Black). Der medfølger et standard USB-C kabel til opladning eller du kan bruge en standard Qi-oplader. Trådløs magnet-oplader fås som ekstratilbehør.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.