Sonos arbejder på at lancere deres egen stemmestyring til Sonos-produkterne. Det skriver The Verge. I dag kan man bruge Sonos med Amazon Alexa og Google Assistant, men ikke Apples Siri. Nogle få Siri-kommandoer kan bruges afde Sonos-produkter, der understøtter AirPlay 2, men det er ikke den fulde Siri, man får adgang til.

Sonos egen tjeneste vil lægge sig op af disse, men vil formodentligt få en lidt anden fokus, da Sonos' produktportefølje ikke er så bred som de andre producenters. Man aktiver tjenesten ved at sige "Hej Sonos", og alle kommandoer bliver bearbejdet på enheden. Der bliver altså ikke uploadet noget til skyen.

Når Sonos er klar og lancerer den nye tjeneste, vil den virke med blandt andet Apple Music, Amazon Music, Pandora og Deezer. Spotify derimod vil ikke være understøttet.

Lanceringen sker i USA 1. juni, mens flere lande følger efter snarrest.