En ny ting i iOS 11 er at Siri kan bruges til oversættelser. Foreløbig dog kun fra engelsk til fem udvalgte sprog: Fransk, italiensk, mandarin, spansk og tysk. Oversættelsen fungerer kun fra engelsk til disse sprog - ikke den anden vej. Derudover er det kun amerikansk-engelsk det fungerer med. Folk fra Canada, Australien eller England kan ikke bruge funktionen. Endnu, i hvertfald. Man må formode at Apple arbejder på at udbrede funktionen så man til sidst vil kunne oversætte fra og til alle sprog som Siri virker med.

Funktionen er nem nok at bruge og resultatet af oversættelsen læser Siri op på det pågældende sprog og det kommer også på skrift. Man kan eksempelvis sige "Hvordan siger jeg 'Hvor ligger havnen' på spansk?" eller "Oversæt 'bilen er grøn' til fransk".

Som sagt virker det kun fra engelsk til en håndfuld andre sprog på nuværende tidspunkt, men Apple har lovet at de vil tilføje flere løbende. Kan man ikke vente så længe har søgemaskiner som Google og Bing ganske fornuftige værktøjer til oversættelse.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.