Der er efterhånden enighed, blandt dem med insiderviden, om at den kommende iPhone 12 får et nyt design i forhold til de nuværende lettere afrundede iPhones. Nyt er dog nok så meget sagt, for det nye design minder i høj grad om det, Apple lancerede med iPhone 4 i sin tid. Et design der i fleres øje er det bedste iPhone-design til dato. Og nu vender Apple altså tilbage til dette i iPhone 12.

Vi har set CAD-tegninger af det nye design og vi har set nogle fysiske støbeforme, men nu er der også dukket nogle mere finpudsede modeller op, der giver et meget bedre indtryk. Der er ikke tale om rigtige telefoner, men nogle fysiske modeller som er fremstillet med det formål at give folk en ide om udseendet. Selve formen og kanterne skulle være ret tæt på det Apple vil lancere, mens man skal tage skærmhakkets størrelse og kamera-delen med et gran salt. Hvad angår kameraet skulle i hvert fald den største af de nye iPhones ifølge rygterne nemlig få fire linser.

iPhone 12 kommer i tre størrelser (5,4", 6,1" og 6,7") og man kan se de indbyrdes størrelsesforskelle på billedet. Den nuværende regulære iPhone har til sammenligning en skærm på 6,1".

Det forventes at Apple lancere de nye iPhones engang i september.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.