Sådan installerer du macOS Monterey beta på din Mac

Apples ide med betaprogrammet er primært at få testet nye funktionalitet og få luget ud i diverse fejl inden den officielle frigivelse til efteråret, men der er ingen krav om at betatestere skal rapportere tilbage til Apple. Du kan sagtens køre betaudgaver alene for din egen skyld - og dermed få adgang til alt det nye før alle andre. Bare for at gøre det.
Sådan får du macOS Monterey beta
Det er meget nemt at komme i gang. Først skal du tilknytte din Mac til beta-programmet, og herefter skal softwaren installeres:
- Besøg https://beta.apple.com/sp/betaprogram/ i en browser på din Mac.
- Tryk på "sign up"-knappen eller på "sign in", hvis du allerede er medlem.
- Log ind med dit Apple ID.
- Accepter Apples betingelser.
- Nu er du på "Guide for Public Betas". I Toppen skal du trykke på "Enroll Your Devices".
- Tryk herefter på "macOS".
- Nu skal du trykke på knappen: "Download the macOS Public Beta Access Utility".
- Kommer der et popup-vindue frem, skal du tillade download. Ellers starter download af sig selv.
- Installer-appen kan nu findes i mappen Overførseler på din Mac. Find den og dobbeltklik på den og herefter på .pkg-filen for at afvikle installeren.
- Nu vil du blive opfordret til at tage en backup. Det er en god ide. Herefter fortsætter du og følger vejledningen på skærmen.
- Når installeren har hentet det den skal hente, vil Systemindstillinger blive åbnet automatisk, og her kan du nu opgradere til macOS Monterey, som ved enhver anden opdatering.
- Nu skal du afvente af din Mac genstarter og ellers bare følge vejledningen på skærmen.
Du skal være klar over, at der kan være fejl og mangler - der vil være fejl og mangler - når du tester ny software. Det er derfor på eget ansvar. Apple stiller ingen garantier - og det gør jeg heller ikke. Generelt set kører diverse betaer dog meget stabilt, så en decideret ubrugelig enhed, er der ikke ret stor sandsynlig for at du løber ind i ved at installere beta software.