Sådan bruger du dit smart home på din iPhone eller iPad
En iPhone og iPad bliver brugt til en masse forskellige ting. Disse enheder bliver brugt til alt lige fra underholdning til arbejde, læse nyheder, tage billeder, dele filer og meget mere. Men faktisk kan du bruge din iPhone og iPad til meget mere end det.
Eksempelvis er iPhones i mange år blevet brugt som en fjernbetjening til hjemmet. Det vil sige, at denne smartphone kan bruges til at styre et smart home. Det gør sig ligeledes gældende, hvis du har en iPad.
Er du i gang med at opbygge et smart home? Eller vil du bare gerne vide mere om, hvordan du bruger dit smart home på din iPhone eller iPad? Så bør du læse med videre her.
3 smart home-produkter du kan styre med dine mobile enheder
De seneste år er det blevet meget populært at få intelligente enheder ind i hjemmet, da de er med til at gøre hverdagen nemmere. Der findes et hav af forskellige smart home-produkter i forskellige kategorier. Derfor kan du selv vælge de produkter, der fungerer bedst for dig.
1. Smart termostat
Med en smart termostat får du mulighed for at styre temperaturen i dit hjem hvor som helst. Hvis du vil spare penge ved at skrue ned for varmen, mens du er væk, men ønsker du ikke at komme hjem til en kold bolig? Det er intet problem.
Du kan blot gøre brug af din iPhone eller din iPad til at skrue op for temperaturen, inden du kommer hjem. Det sikrer, at temperaturen i dit hjem altid er netop, som du ønsker, at den skal være.
2. Smart stikkontakt
En smart stikkontakt eller en WiFi-stikkontakt er en enhed, der hjælper dig med at få mere kontrol over dine forskellige elektriske apparater. Hvis stikkontakten tilmed er fjernbetjent, så den kan styres med din iPhone eller iPad, kan du nemt og hurtigt tænde og slukke dine apparater.
Derudover giver det dig mulighed for at indstille et apparat til at tænde og slukke på et specifikt tidspunkt. Det kan være, at du ønsker, at din kaffemaskine skal tænde på et bestemt tidspunkt. Herved kan du stå op til friskbrygget kaffe, hvilket altid er skønt.
Du kan blandt andet vælge WiFi-stikkontakter fra sonoff, der virker med hjælp fra dit trådløse netværk i hjemmet. Disse enheder kan du styre via appen eWeLink fra din iPhone eller iPad. På den måde behøver du ikke at være i hjemmet for at betjene dine enheder.
3. Smart belysning
Smart belysning er perfekt for dig, der ønsker et reduceret energiforbrug og en dejlig bekvem løsning. Takket være intelligent belysning kan du enkelt og ligetil betjene belysningen lige meget, om du er på arbejde eller derhjemme.
Det vil sige, at du har mulighed for at tilpasse belysningen alt efter dine ønsker og behov. Typisk kan du sagtens betjene din smart belysning via en app fra din iPad eller iPhone. Så ligger du allerede i sengen, og har du glemt at slukke lyset i stuen, kan du bare finde din telefon frem og slukke lyset.