
Apple oplyser på deres hjemmeside, at Apple Watch er modstandsdygtig over for stænk og vand. De skriver at "man kan bruge det under sport og, når man vasker hænder, men at nedsænkning i vand ikke anbefales".
Rent faktisk oplyser Apple dog også, at uret opfylder den såkaldte IPX7-standard. Det er syvtallet der er relevant i denne sammenhæng. For at få denne klassifikation kræver det, at produktet kan tåle at blive nedsænket på op til 1 meters vanddybde i 30 minutter. Dette gælder alene urkassen, og er ikke et mål for remmes evne til at modstå vand.
Så selv om Apple ikke anbefaler det, så viser deres klassifikation, at uret godt kan tåle det. Decideret svømning og dykning kan det dog ikke bruges til.
Scroll ned for at se kommentarer
Men det må vel så også betyde, at det sagtens kan holde til at man tager det på når man står op, og så har det på når man er i bad..
Det var nemlig det som jeg havde håbet på, da jeg ellers tror jeg vil glemme at tage det med mig..
Uret burde dermed holde til en tur under bruseren, men jeg ville personligt tage det af inden - eller vente med st tage det på efter nattens opladning.
Klassifikationen er i mine øjne mest en forsikring om, at uret kan tåle regnskyl, svedeture ved motion og uheld ved opvasken.
Jeg undres over at det ikke er mere vandtæt end til ca. 1 meter.
I mange år har den seriøse del af urbranchen lavet ure der minimum går til 50 meter, uden at være deciderede dykkermodeller. Dykkerurene går snildt til 200-600 meter.
@Tom
Ure og elektronik klassificeres efter forskellige standarder og metoder og kan ikke sammenlignes direkte.
For elektronik er 7 i vandtæthed faktisk den næsthøjeste score ift. nedsænkning i vand. 8 havde betydet vandtæt til mere end 1 meter (typisk op til 3 meter). Det er altså helt andre standarder der måles efter.
Derudover er de betegnelser der er på ure helt misvisende ift. hvad mange tror. "50 m" betyder således ikke at uret er beregnet til dykning men til svømning og lign. "200 m" klassificeres som velegnet til overfladedykning med snorkel.
@ Martin
Du har ret når snakken falder på "Bilka-ure" Men i luxus klassen tryktestes urene til det der er skrevet på uret.
Hvilket sagtens kan være mange hundrede meter. Mit Omega PO til 30.000kr går til 600 meter... andre modeller og mærker går langt dybere. Enhver urmager der laver service på disse ure tryktester uret inden kunden afhenter det for at sikre at det er samlet korrekt og er tæt til næste service.
@Tom
Jeg snakker ikke om specifikke ure, men om den standard de måles efter, og hvad tallene står for. "50 m" betyder eksempelvis ikke, at uret kan tåle at komme ned på den dybde. Det er der mange der tror. Man kan læse mere om hvad tallene betyder på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Water_Resistant_mark
Dykkerure testes og mærkes på en anden måde. Ifølge den standard skal hvert enkelt ur trykprøves og leve op til nogle helt specifikke krav. De står også på ovenstående link.