Så er den her: Apple præsenterer iPhone 13 - kan bestilles fra i dag
Apple har præsenteret årets nye iPhones. Der er tale om fire modeller der kommer i to serier, ligesom sidste år. Der er en regulere iPhone 13 og iPhone 13 mini samt iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max.
Blandt nyhederne er en forbedret skærm med mindre skærmhak og forbedrede kameraer. Størrelserne er identisk med sidste år.
Alle modellerne af Phone 13 og iPhone 13 Pro Max kan forudbestilles fra i dag, fredag den 17. september, klokken 14.00, og de vil være tilgængelige fra næste fredag den 24. september. Link til bestilling hos Apple.
Herunder finder du alle nyhederne.
iPhone 13 og iPhone 13 mini
Designet er i det store hele identisk med sidste års iPhone 12. Skærmhakket er dog blevet mindre, og på bagsiden er de to kameraer orienteret på en anden måde, så kigger man godt efter, kan man alligevel godt se forskel. Der er også kommet nye farver. Overordnet set ligner iPhone 13 dog iPhone 12. Skærmstørrelserne er også de samme, det vil sige 6,1 tommer og 5,4 tommer.
Skærmen er blevet forbedret og er 28% mere lysstærk. Der er stadig tale om en OLED-skrm som Apple kalder 'Super Retina XDR'. Der er kommet lidt mere skærmareal i toppen, da skærmhakkets bredde er gjort 20% mindre.
Den nye iPhone er bestykket med den nyeste A15 Bionic-systemchip med en 6-core CPU og 16-core neural engine. Det betyder en løft i ydelsen på 40-50% sammenlignet med iPhone 12. Samtidig er batteritiden forøget med 1,5 til 2,5 timer.
På bagsiden er der kommet et forbedret og mere avanceret dual-kamerasystem, hvor billedsensoren er blevet større og derfor kan opfange op mod 50% mere lys. På Ultralyd vidvinkel-linsen er der kommet billedstabilisering baseret på sensor-shift-teknologi, som ellers har været forbeholdt Pro-modellerne. For at drage fordel af iPhone 13's bedre ydelse har Apple lanceet en ny funktion kaldet 'Cinematic mode', med meget avancerede filmfunktioner.
iPhone 13 understøtter selvfølgelig stadig 5G, og den særlige hurtige variant 'mmWave', som var forbeholdt kunder i USA sidste år, er stadig ikke bredt til resten af verden. Til gengæld er der for første gang understøttelse af dual eSIM. Altså anvendelse af to eSIM-kort på samme tid.
Ligesom forgængeren har iPhone 13 Lightning-port, glas med Ceramic Shield og er vandtæt efter IP68-standarden. Basismodellen kommer med 128GB lagerplads, hvilket er en fordobling af tidligere.
Priserne starter ved 6.199 kroner for iPhone 13 mini og 6.999 kroner for iPhone 13.
iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max
De to Pro-modeller har fået stort set de samme forbedringer som de to regulære udgaver af iPhone 13. Det vil sige en bedre skærm, bedre kameraer og bedre batteritid. Derudover er der i Pro'en kommet mulighed for hele 1TB lagerplads.
Skærmstørrelsen på de to Pro-modeller er 6,1 tommer og 6,7 tommer, hvilket er det samme som sidste år. Til gengæld er skærmhakket også her blevet mindre og skærmen mere lysstærk. På Pro'erne har skærmen desuden den egenskab, at der er mulighed for variabel opdateringsfrekvens mellem 10Hz og 120 Hz, hvilket skulle give mere flydende billeder, når indholdet bevæger sig, samt spare på energien, når ikke det gør. Det er det Apple kalder 'ProMotion'.
Lige som de regulære iPhone 13, har iPhone 13 Pro fået en A15 Bionic-systemchip. Denne variant indeholder bare en ekstra GPU-core sammenlignet med iPhone 13. Batteritiden er forbedret med 1,5 til 2,5 timer - mest for iPhone 13 Pro Max.
Kameraerne er blevet opgraderet med større billedsensor, der giver bedre billeder under ringe lysforhold. De enkelte linser er også blevet opgraderes. Blandt andet med en ny telefotolinse, så der nu samt er 6 x optisk zoom. Ultralyd vidvinkel-linsen giver mulighed for makrofoto på ned til 2 cm afstand til motivet. Derudover er der en række softwaremæssige forbedringer relateret til fotobog videofunktionalitet.
Prisen for iPhone 13 Pro starter ved 8.999 kroner, mens iPhone 13 Pro Max starter ved 9.699 kroner.