Så kæmpe stor er en iPhone på 5,5 tommer
Det kommer nok ikke bag på ret mange at rygterne peger ganske kraftigt i retning af en iPhone 6 med en skærm på 4,7 tommer. Vi har set lækkede tegninger, mockups, cases og så videre. Meningerne er delte. Nogen mener den er lige i øjet, andre at den er for stor. Der findes endda dem der mener, at den er for lille.
Ifølge flere kilder arbejder Apple da også på en iPhone, der er endnu større. Hele 5,5 tommer. Det lyder måske som småting, men der er meget stor forskel på om skærmen er 4; 4,7 eller 5,5 tommer. Hvor stor en iPhone med en skærm på 5,5 tommer er kan ses på billedet øverst. Man kan vist roligt kalde den kæmpe stor. Længden er 157 mm, bredden 77 mm og tykkelsen 6,7 mm.
Ifølge rygterne vil Apple først lancere en stor iPhone på 4,7 tommer og senere den endnu større på 5,5 tommer. Hvad der derimod er lidt uenighed om er, om Apple også vil lancere en med samme skærm som nu, så der altså bliver tre størrelser at vælge mellem.
Er der nogel blandt læserne der ønsker en iPhone i den størrelse?