Apple arbejder på at inkludere en søvn-tracker i en kommende udgave af Apple Watch. I øjeblikket tester Apple funktionen på flere hemmelig steder omkring hovedkvarteret i Cupertino. Tests der har stået på i adskillige måneder. Det oplyser flere kilder til Bloomberg. Hvis testene forløber tilfredsstillende, er planen at Apple vil inkludere det i det Apple Watch der lanceres næste år.

Der findes forskellige tredjepartsapps til Apple Watch (og iPhonen) der kan monitorere søvnadfærd, men funktionen har aldrig været en integreret del af enhederne. En af årsagerne er at det kræver at man har uret på om natten, hvilket gør at man er nødt til at lade det op på andre tidspunkter. Efterhånden er batteritiden dog blevet så god på Apple Watch, at det efterhånden giver mening at beholde uret på om natten og foretage en enkelt hurtig opladning i løbet af dagen i stedet.

Sidste år købte Apple den finske virksomhed Beddit, der har specialiseret sig i udstyr til monitorering af søvn. Dog i form at ekstraudstyr der placeres i sengen og ikke direkte via Apple Watch.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.