Ifølge dugfriske oplysninger fra kinesiske medier planlægger Apple at lancere en iPhone med indbygget fingeraftrykssensor under skærmen. Altså indenunder skærmen glas. Argumentet skulle være at det er betydeligt billigere end Face ID, der kræver en mere avanceret teknologi. Apple vil dog ikke gå på kompromis med iPhonens nuværende design og genindføre hjem-knappen, hvor fingeraftrykssensoren tidligere sad. I stedet placeres sensoren indenunder skærmen. Oplysningerne stammer fra en kinesisk elektronikproducent, der i fald oplysningerne er sande, skal levere komponenterne til teknologien.

Det er langt fra første gang vi hører rygter om en fingeraftrykssensor under skærmen. Forud for lanceringen af iPhone X, den første iPhone uden hjem-knap, var der spekulationer om hvordan Apple ville implementere en biometrisk lås. En af mulighederne var en sensor under skærmen. En anden var en sensor på bagside. Begge dele har andre producenter valgt. Apple gik i stedet med det mere avancerede - men også dyrere - Face ID.

Netop prisen skulle være den afgørende faktor for at genindføre fingeraftrykssensoren. I Kina har Apple mistet mange kunder da iPhonen er blevet noget dyrere end hvad andre producenter tilbyder. Og åbenbart også for dyr efter manges mening. Her er et skift væk fra Face ID en mulighed for st sænke prisen. Den nye iPhone uden Face ID skulle da også være eksklusivt målrettet det kinesiske marked - og altså ikke blive solgt andre steder.

For omkring en måned siden var der et andet rygte om at Apple skulle arbejde på en helt ny teknologi således at hele iPhonens skærm kunne fungere som fingeraftrykssensor. Altså så uanset hvor man placerede fingeren ville ens aftryk blive aflæst. Om det rygte er relateret til de nye oplysninger er svært at vurdere, men det er bestemt en mulighed.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.