Apple arbejder på en ny udgave af Apple TV, der skal erstatte den nuværende boks. Der bliver ikke tale om noget revolutionerende nyt, men en enkelt regulær nyhed bliver der dog plads til.

Den kommende Apple TV vil nemlig få en ny controller, der kan findes på samme måde som "Find min iPhone", hvis den er blevet væk. Controlleren betegnes i det hele taget som redesignet uden at det specificeres nærmere. Men da den internt hos Apple bærer kodenavnet B519, hvor den nuværende controller hedder B439, må der være en eller anden forskel. Om det betyder, at Apple endelig får rettet op på problemet med, at man ikke ved hvad der er op og ned på controlleren er derfor også uvist. Man har dog lov at håbe. Hvis du er interesseret i en alternativ controller til Apple TV, er det også muligt.

Ud over en ny controller får den nye Apple TV er kraftigere processor for bedre spil-performance. Der bliver også mere lagerplads, nemlig 64Gb eller 128GB.

Lanceringen kan i princippet ske når som helst, men det kan også være, at Apple trækker den indtil slutningen af året.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.