Apple satser mere og mere på at det er tjenester der skal holde forretning kørende. Der sker i sag allerede via ting som Apple Music, iCloud og Apple News. Det stopper dog ikke her for Apple har allerede meldt ud at mindst to nye tjenester er på vej. Det drejer som en spiltjeneste og en filmtjeneste.

Bortset fra at de kommer, har Apple ikke meldt ret meget ud. Men nu er der af forskellige omveje dukket pålidelige informationer frem om hvad de to tjenester kommer til at koste.

Ud over at kunne købe Apples tjenester hver for sig, kunne man godt forestille sig at det også bliver muligt at købe det hele i en samlet pakke til en attraktiv pris. Det er dog ren spekulation, da der ikke er nogle rygter om dette.

Apple Arcade

Apples kommende spiltjeneste, Apple Arcade, kommer i USA til at koste $4,99 pr. måned. Tallet skulle stamme fra en af de API'er som Apple benytter i App Store-appen. Det skriver 9to5mac. Første måned bliver gratis.

Omregnet til danske kroner svarer $5 til 35 kroner. Det kommer tjenesten dog ikke til at koste Danmark. Først og fremmest fordi der kommer moms på, men der er også andre ting der gør det dyrere i Danmark. I stedet skal vi regne med at prisen i Danmark bliver 49 kroner pr. måned.

Apple har tidligere meldt ud at et abonnement gælder for hele familien (op til seks personer). Spillene vil kunne bruges på tværs af alle Apples enheder såvel iOS-enheder, som Apple TV og Mac.

Apple Arcade vil byde på omkring 100 spil ved lanceringen og når man først har betalt er der ingen reklamer og ingen in app-køb. Der er ikke meldt en lanceringsdato ud, men da tjenesten i øjeblikket bliver testet massivt blandt Apples ansatte og der er begyndt dukke masser af screenshots op, er der nok ikke længe til. Et bud kunne være at det sker sammen med præsentationen af de nye iPhones midt i september.

Apple TV+

Hvad angår Apples kommende TV-tjeneste, Apple TV+, tyder noget på at prisen i USA bliver $9,99 pr. I Danmark vil det betyde en pris på 99 kroner pr. måned. Også her er der en måneds gratis prøveperiode. Oplysningen stammer fra Bloomberg der har snakket med anonyme kilder hos Apple.

Lanceringen af Apple TV+ skulle ifølge samme kilder ske til november.

Apple TV+ kommer til at byde på en masse originalt indhold, som Apple har fået produceret. Dette dækker over film, TV-serier og TV-shows. Det vil formodentlig blive suppleret af indhold fra eksterne partnere, som vi kender det fra Netflix. Der er dog også den mulighed, at Apple TV+ alene kommer til at indeholde eksklusivt indhold efter samme model som HBO ellers Disneys kommende tjeneste.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.