Patent: Tastatur hvor hver enkelt tast er en lille skærm
Apple har sagt om patent på en type tastatur, hvor hver enkelt tast har en lille skærm, så tasten kan andre udseende. Eksempelvis kan tasterne tilpasse sig det sprog man skriver på. Patentet har titlen "Electronic devices having keys with coherent fiber bundles".
Rent teknisk handler patentet om, hvordan hver enkelt tast - der kan være lavet i glas, keramik, metal, krystal eller polymer - bliver forbundet med en kontrolenhed i tasturet via en fiber. Det vil sige, hvordan man laver selve forbindelse mellem den enkelte lille skærmtast og resten af systemet. Det er ikke koblet til en særlig type tastaturmekanisme. Apple nævner tværtimod, at det kan bruges med alle tastaturer med bevægelige taster. Både til brug i bærbare computere og som løst tastatur. Skærmen på tasten vil typisk være af OLED-typen.
Rent funktionelt vil det kunne bruges til mange ting. Jeg har allerede nævnt et tastatur, der kan tilpasse sig forskellige sprog. Det vil også kunne angive om bogstaverne er store eller små bogstaver. Eller tasterne kan rekonfigureres helt til særlige funktioner i spil eller apps. Lidt lige som den Touch Bor, man finder på nogle af Apples MacBooks, bare endnu mere detaljeret.
Som sædvanlig, skal der tages forbehold for, at Apple ansøger om tusindevis af patenter. Det er langt fra dem alle, der ender med at blive brugt i rigtige produkter.