Lige siden de første betaer af iOS 11 har der været en form for fejl i iPhones lommeregner så den i visse tilfælde regner forkert. Fejl er måske så meget sagt for problemet skyldes i virkeligheden en langsom animation der forhindrer at samtidige tastetryk bliver registeret. Dette er i øvrig en helt normal adfærd i iOS.

Du kan eksempelvis prøve at indtaste "1+2+3" hurtigt i lommeregneren på iPhonen. Resultatat kan de fleste nok selve regne ud til at være 6, men iPhonen påstår at det bliver 24. Forklaringen er at iPhonen ikke registrerer det andet + og derfor opfatter ens indtastning som 1+23 hvilket jo rigtigt nok giver 24.

Lommeregneren regner altså som sådan ikke forkert, men misser bare enkelte tastetryk hvorfor udregningen bliver en anden en den man selv tror. Men kun når man er hurtig. Når man trykker tilstrækkeligt langsomt vil den animation der blokerer for tastetrykket nemlig nå at blive afviklet. Løsningen er derfor lige til. Sørg for at trykke tilstrækkeligt langsomt og tjek at lommeregneren opfanger dine tastetryk.

Der er meget underligt at Apple ikke har rettet fejlen for længst eftersom den som sagt har været der siden betaudgaverne af iOS 11. Selvom fejlen er enkel er løsningen det ikke nødvendigvis - i hvert fald hvis Apple gerne vil beholde animationen. Apple kunne dog i det mindste som en midlertidig læsning fjerne den animation der blokerer for tastetryk indtil de finder en brugbar løsning.

Opdatering: Fejlen er rettet i iOS11.2 der lige nu er i beta.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.