Apple har frigivet tvOS 9.1.1 til fjerde generation Apple TV. Det er en mindre opdatering, der dog indeholder en enkelt nyhed nemlig Apples Podcast-app, som vi kender fra de andre iOS-enheder. Ellers byder opdateringen alene på forbedringer i ydelsen samt generelle stabilitetsforbedringer of fejlrettelser. Opdateringen er den tredje til tvOS og Apple TV 4 siden lanceringen.

Samtidig med lanceringen af tvOS 9.1.1 har Apple udsendt endnu en beta af tvOS 9.2 der er en større opdatering til Apple TV 4. Den byder på understøttelse af Bluetooth-tastaturer, mulighed for at samle apps i mapper og et nyt design på app-skifteren. I seneste beta er der desuden tilføjet fuld understøttelse af iCloud Foto-bibliotek og Live Photos.

Du installerer tvOS 9.1.1 ved at gå til System > Softwareopdatering. Har du slået automatisk opdatering til, behøver du ikke gøre noget.

Installation af iOS 9.2 beta kræver tilmelding til Apples betaprogram, samt at installationen foregår via en kablet forbindelse til en computer med iTunes.

Scroll ned for at se kommentarer