Officielt: HomePod mini kommer til Danmark

Vi har ventet og ventet, men til foråret sker det endelig. Apples smarte højttaler, HomePod mini, bliver officielt lanceret i Danmark. Den bliver tilgængelig i fem forskellige farver og prisen bliver 899 kroner. HomePod mini kan allerede købes i flere danske butikker, og det endda til en lavere pris end Apple selv tilbyder, men det er importerede modeller fra udlandet. Den helt nye er, at HomePod'en vil kunne bruges med dansk sprog. Dette gælder formodentligt også dem der ikke har kunnet vente og købt en udenlandsk. Det kræver bare en opdatering af enhedens firmware.
HomePod mini er fysisk en lille højttaler, men den spiller fremragende og lyder større end den er. Noget i stil med den noget større Sonos One.
Det var egentligt planen, at højttaleren skulle være lanceret allerede i næste uge, som i Sverige, Norge og Finland, men Apple har udskudt lanceringen i Danmark fordi det danske sprog efter sigende volder problemer. Det havde ellers været en perfekt julegave,
Den præcise lanceringsdato er ikke meldt ud, så nærmere end "foråret 2023" kommer vi det ikke i denne omgang.