Ny iPad Pro med mini-LED og måske Thunderbolt om to uger
Der kommer nye iPad Pro-modeller i starten af april. Det mener Bloomberg. De vil ligne de eksisterede modeller og kommer med de samme to skærmstørrelser (11 tommer og 12,9 tommer), men vil alligevel byde på en række interessante opgraderinger.
Først og fremmest vil de får en opdateret A14X-processor, der ydelsesmæssigt er på linje med Apples M1-processor, der sidder i den nye MacBooks. Der vil også komme et forbedret kamera.
Mest interessant er oplysningerne om, at mindst en af modellerne vil få en skærm baseret på mini-LED-teknologien. Hvis den kun blive den ene model, bliver det den store på 12,9 tommer. Der er dog ikke udelukket, at begge størrelser vil få mini-LED. Det er en str forbedring sammenlignet med LCD-teknologien, som Apple hidtil har benyttet i iPaden. Der vil være bedre kontrast og højere lysstyrke.
En anden interessant ting er, at Apple skulle have testet prototyper af den nye iPad Pro med Thunderbolt-connector. Det vil i givet fald betyde kompabilitet med eksterne skærme og drev samt andre enheder. Thunderbolt-teknologien kræver ikke en ekstra port, da den er indbygget i USB-C-porten. Umiddelbart kan man derfor ikke se forskel sammenlignet med de andre iPads, der har en standard USB-C-port. Men rent teknisk, er der flere muligheder, når porten også understøtter Thunderbolt. Det er dog ikke sikkert, at funktionen er nået gennem Apples nåleøje.
Der er delte meninger om, hvorvidt Apple vil holde et event i næste uge eller ej, hvor de nye iPads kunne blive præsenteret. Men unset om det bliver til noget, skulle de nye iPad Pro'er være klar til salg i starten af april.