Til foråret vil Apple lancere 9. generation af den klassiske iPad, hvis man skal tro nye oplysninger. Det vil som sådan ikke være en ret stor overraskelse, at 9. generation følger efter 8. generation, som Apple lancerede i september. Jo, måske at der ikke går længere tid før næste opdatering, men da lanceringer af nye iPads ikke følger samme faste skema som iPhonen, så går der nogen unge kortere tid mellem to lanceringer og andre gange længere tid. Denne gang bliver det så en af de gange med kort tid mellem to generationer. Hvis man skal tro oplysningerne, som sagt. De stammer fra den kinesiske hjemmeside cnBeta.

Ifølge disse rygter, vil 9. generation af iPaden få en større skærm end den nuværende, der har en skærm på 10,2 tommer. Den nye vil vokse en smule til 10,5 tommer, fordi Apple gør rammen omkring skærmen lidt mindre. Faktisk vil designet og skærmstørrelsen være identisk med 3. generation af iPad Air, som kan ses på billedet øverst.

Af andre opdateringer vil være, at den får A13-chip, 4GB RAM samt et tyndere og lettere design. Hjemknappen med Touch ID vil Apple holde fast i, og Lightningporten bliver der heller ikke ændret på.

Startprisen skulle blive en kende lavere end den nuværende generation.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.