Hvis du skal på restaurant, til koncert eller til frisør i de kommende dage, kan du få adgang med en helt ny type coronapas, nemlig i en helt ny Coronpas-app. Tidligere var coronapasset et digitalt dokument, som du fik adgang til via sundhed.dk, men nu har det fået sin egen app med en QR-kode, der kan scannes ved indgangen til steder, hvor coronapas er et krav.

Appen vil både kunne bruges i Danmark og udlandet til at dokumentere, at du er færdigvaccineret, testet negativ eller immun efter smitte.

For at komme i gang med at bruge det nye coronapas, skal du logge ind med Nem-ID og oprette en pinkode. Herefter er appen klar til brug. Appen kan både bruges til at dokumentere ens eget coronapas samt til at scanne andres.

Appen er udviklet af Netcompany og Trifork på vegne af Digitaliseringsstyrelsen og har kostet lige under 50 millioner kroner.

Klokken 12.15 afholder finansminister Nicolai Vammen pressemøde om lanceringen af det digitale coronapas, men allerede nu kan appen altså downloades i Apples App Store.

Her kan du hente appen

  • Link til iOS: https://apps.apple.com/dk/app/coronapas/id1562290161?l=da
  • Link til Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.sum.ssicpas

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.