
Som jeg flere gange har gjort opmærksom på, på iPhoneguide.dk, er det næppe et tilfælde, at Apple har gjort det muligt at købe og leje film i omkring 25 nye lande netop i ugen op til dagens iPhone-event. Der kommer til at foregå noget på det event, som vil være relateret til videoindhold, det er jeg stensikker på.
Noget der er så stort, at det er vigtigt at der er videoindhold tilgængelig i hele verden, hvis det ikke skal falde igennem. Muligheden for at købe og leje film over nettet er efterhånden ved at være helt normalt, så det er ikke bare det.
Apples kaster sig 100% ind i kampen nu
Jeg tror, at Apple kaster sig 100% ind i kampen for at erobre kundernes TV-vaner. AppleTv går fra at være en hobby (som Apple har udtalt) til at være 100% seriøst. Her spiller AirPlay, Apples trådløse streamning-teknologi, rollen som det der binder alle Apples enheder sammen; iOS-enheder, computere og Apple TV. Den røde tråd i Apples produktportefølje kunne man kalde det. Den har nogen gange været svær at finde, men nu kommer den altså - og den kommer til at stå helt tydeligt i folks bevisthed.
Jeg tror, at Apples plan er at overtage distribueringen af videoindhold. Væk med gammeldags kabel-TV og antennebaseret signaler og velkommen til "Video over IP". Apple skal trods alt også have noget at bruge deres nybyggede datacenter, der har kostet milliarder at kroner, til. Af alt slags indhold, er video det, der fylder mest og kræver mest båndbredde at distribuere.
Der kommer en genial app til formålet
For at det hele skal give mening, kræver det selvfølgelig, at Apple udvider mulighederne med andet end bare video leje/køb. Det er der intet revolutionerende i, der skal mere til. Her kommer apps ind i billedet. Lavet på den rette måde, kan man via en Apple TV-app få sin egen personlige TV-station efter eget valg. Man sammensætter selv sin sendeflade, som man kan se hvor man vil og når man vil, og på den enhed man vil. Man kan se en film på sin iPhone, slukke den og se videre på sin iPad, præcis der, hvor man var nået til - eller man kan via AirPlay få den vist på den store skærm tilsluttet ens AppleTV.
Kombinerer man filmdelen med en social-funktion, lide ala Ping, som Apple bruger i iTunes, men meget mere udviklet, så begynder man at ane konturerne til det traditionelle TVs død. Det er mig en gåde, at TV-stationerne i dag stadig kan slippe afsted med at bestemme hvad folk skal se hvornår. Hvorfor skal man absolut se drama søndag aften, hvis man hellere vil se det fredag morgen? Den slags ting, kan Apples nye løsning få lavet om på, så det pludselig er brugerne, der sætter dagsordenen og ikke TV-stationerne.
Mulighederne er nærmest uendelige, og det er ikke sikkert, at Apple kommer hele vejen rundt i første omgange, men et er sikkert. Videodistribution bliver et hovednummer ved dagens Apple-event.
Scroll ned for at se kommentarer
Man kan allerede nu købe Apple Tv i Eplehuset i Slagelse.
Bestemt en fed tanke, og jeg har faktisk de seneste 14 overvejet mulighederne i et Apple TV, og nu med en fremtid hvor vi får filmleje til den danske iTunes, så er det bestemt noget jeg vil investere i, inden for den nærmeste fremtid.
Man må da i den grad sige at jeg tog fejl - eller måske bare er nogle måneder forud. ;-)
Apple nævnte det ikke med et ord. Enten er de helt ligeglade, siden det ikke engang er en pressemeddelelse værdig, eller også kommer der noget senere.
@martin
I mine øjne en større nyhed end at der er kommet et 's på iPhone 4 :-). Tænker dog at et hdmi kabel til min iPad 2 er næsten lige så fint som et atv? Kan jo streame direkte til den fra min mac og den kan også leje film. Eneste store luxus blir så at jeg ikke behøve at tilslutte til tv hele tiden med et atv, men det er ikke nok til at spare de penge. Atv = ca 900-1000 kr. Hdmi dims= ca 299 :-) 600-700 i lommen, hvis man da altså har en ipad i forvejen... Er min betragtning helt skæv?
Ja det var godt nok skuffende. Håber de bare venter til de kan få fuld fokus, til en revolution af film markedet..
Har allerede bestilt en i Apple Store...
@Ipete
Ikke helt skæv: http://iphoneguide.dk/tips-tricks/tirsdags-tip-brug-en-gammel-iphone-som-apple-tv/
Ka sagtens følge din tanke Martin, og er da også en smule skuffende at der ikke blev lanceret noget i den stil igår, men jeg tror også som du at det kommer! Det bliver simpelthen nødt til at komme... ja, det er så småt forsøgt, og har da også selv droppet mit tv-abonnement og kører udelukkende nyheder fra podcast og Netflix over AppleTv, men er enig, det er også i mine øjne ganske fobløffet at selskaberne kan slippe afsted med det som mulighederne over internettet er idag! Der må åbentbart ikke være penge i det ved at sælge det udenfor de store selskabers pakkeløsninger, som det funker idag, og er ganske sikker på at de vil slås med næb og klør for at undgå at f.eks Apple hiver det behagelige tæppe, som pakkerne, hvor man kun ser en brøkdel af kanalerne, de gir selskaberne!
Når det så er sagt, så ser den trådløse mirroring til AppleTv, ud til at være præcis hvad jeg forventede allerede sidste år... nemlig et ORDENTLIGT langen ud efter de stationære spillekonsoller! For kombinationen af mulighederne i at smide skidtet op på fladskærmen, samt de casual spils indtog på markedet med iPhonen og detslige, er da mildest talt hårdslående!
Jeg har nu efterhånden længe haft ATV2. I starten havde jeg ikke meget at bruge den til, men siden at der kom airplay og mulighed for afspilning af mediebiblioteket på min computer er den blevet brugt mere og mere. Jeg fik også en amerikansk konto så jeg kunne leje film og serier.
Desuden bruges den til fremvisning af familiefotos og videoer.
En Ipad med HDMI kabel kan selvfølgelig det samme, men hvis man nu er flere i familien så er det jo ikke hulens smart når lille Andreas skal se en god børnefilm, mens far har Ipad med til møde i byen.
Og altså - ledninger!?
@Martin
Nå ja husker godt guiden - med deling i hjemmet behøver man jo ikke engang nogle extra apps - det hele spiller jo direkte fra ios
Har lige fået følgende nyhedsbrev fra Elgiganten: https://www.elgiganten.dk/is-bin/intershop.static/BOS/store-Site/store-elgigantenDK/da_DK/Images%20article%20%28160x160%29/Newletter/appletv.html
Hej
Har osse ATV2 og amerikansk Itunes konto-
har set masser af film ,men savner muligheden for undertexter-
Er der nogen,der ved om valgbare subtitles kommer i de andre lande??
Altså dansk i DK?