Et nyt samarbejde mellem Nets og den franske teknologivirksomhed Oberthur Technologies skal give bankerne i Norden mulighed for at tage mobile betalingsløsninger som Apple Pay i brug. Det skriver Børsen.

Partnerskabet med Oberthur sikrer Nets den nødvendige teknologi til, at bankerne kan understøtte mobilbetalinger fra eksempelvis apple Pay. Bankerne skal dog selv gøre arbejdet færdigt. Hvis bankerne ønsker at integrere eksempelvis Apple Pay som betalingsmulighed, skal bankerne selv lave den nødvendige aftale med Apple.

Der ligger altså ingen aftale med Apple i Nets samarbejde med Oberthur. Det er alene en aftale der sikrer at det tekniske fundament er på plads. Noget som bankerne i følge Nets har udtrykt ønske om. Nets ønsker at sikre bankernes relevans på smartphonen, og derfor laver de denne investering for dem, fortæller Hans Henrik Hoffmeyer fra Nets til Børsen.

I dag sidder Danske Banks Mobile Pay tungt på markedet for mobilbetalinger i Danmark. Det nye samarbejde vil sikre flere muligheder, og Nets ser det netop som deres rolle at tilbyde de muligheder, som kunderne efterspørger.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.