MobilePay dropper understøttelsen af iOS 9
Så er det snart slut med at bruge iPhone 4s til MobilePay. Tjenesten meddeler at de dropper understøttelsen af iOS 9, som er seneste udgave af iOS som iPhone 4s kan opdateres til.
Brugere at iPhone 4s skal snart se sig om efter en ny telefon eller droppe brugen af den populære betalingstjenesten MobilePay. Tjenesten meddeler nemlig at de snart dropper understøttelse af iOS 9, som er den seneste udgave af iOS som iPhone 4s kan opdateres til. Brugere af telefoner med Android 4.0 blive også ramt.
Ud over ældre styresystemer har tjenesten allerede droppet understøttelsen af Apple Watch, der ifølge MobilePay igennem længere tid har drillet.
Har du en iPhone 4s er du altså mere eller mindre tvunget til at anskaffe dig en ny telefon. iPhone 4s blev lanceret i oktober 2011 og udgik af Apples sortiment i september 2014. Vi taler altså under alle omstændigheder om en ældre telefon, som udviklingen for længst er løbet fra.