For første gang i flere år kan man nu nu få en Microsoft-browser til Mac. Microsofts Chromium Edge er nemlig netop blevet lanceret til macOS efter en længere beta-periode.

Browseren er bygget på kildekoden fra Googles Open Source-projekt Chromium, der også benyttes i Googles egen Chrome-browser. Selvom Chrome og Edge altså deler en del kode er de to browsere alligevel forskellige. Skulle man være en smule provokerende, kunne man måske kalde Edge for en Chrome-browser uden Googles notoriske problemer med at sikre folks ret til privatliv.

Ifølge Microsoft er Edge designet til at være identisk med Edge på Windows, men med tilpasninger der skal gøre oplevelsen mere Mac-agtig. Browseren benytter Microsofts egen søgemaskine, Bing, og giver mulighed for at installere extensions.

Chromium-projektet benytter i øvrigt den samme WebKit-renderingsmotor som Apple også benytter i Safari. Alle de store browsere bygger altså på den samme tilgang til rendering af hjemmesider hvilket sikrer en mere ensartet oplevelse sammenlignet med hvis de havde udviklet hver deres motor.

Edge fås udover til macOS også til Windows, Android og iOS.

Du kan hente Edge hos Microsoft.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.