
Jeg har modtaget den månedlige liste over de mest solgte mobiltelefoner fra teleselskabet 3. Denne gang for februar måned. Som sædvanlig dominerer Apples iPhones listen. Der er dog enkelte spændende ting.
Blandt andet er Samsungs nye Galaxy S20 Ultra kommet ind på listen og har dermed skubbet Apples gamle iPhone 7 ned af listen. S20 sætter sig tungt på listens 6. plads.
Hvor Apple i januar altså sad på de seks øverste pladser, sidder de i februar kun på de fem øverste pladser. Helt øverst ligger den gode gamle iPhone Xs efterfulgt af de tre forskellige iPhone 11-modeller og den prisvenlige iPhone 8.
En anden interessant ting er, at iPhone Xr heller ikke denne måned er at finde på listen. Ifølge Apple har det ellers været den mest solgte iPhone siden lanceringen i efteråret. Men åbenbart ikke hos 3.
Listen for marts bliver måske mere spændende end længe, da Corona-udbruddet har forstyrret produktionen af elektronik i Kina og flere andre lande, hvorved efterspørgslen ikke nødvendigvis kan efterkommes. Det kan derfor kommer til at handle om, hvor store lagre de forskellige producenter har.
Top 10 solgte mobiler i februar 2020
- iPhone 11
- iPhone 11 Pro
- iPhone Xs
- iPhone 11 Pro Max
- iPhone 8
- Samsung Galaxy S20 Ultra
- OnePlus 7T
- iPhone 7
- Huawei P30 Pro
- Samsung Galaxy A40
Scroll ned for at se kommentarer
Underlig overskrift “Samsungs nye mobil vipper iPhone af pinden”, for så vidt jeg kan se er da da 5 iPhones over Samsung.
@Eigil Svendsen
Jeg skriver helt bevist ikke "af pinden som nummer 1" bare "af pinden". At det så er af pinden som nummer 5-6 stykker er en anden sag. Det var tænk som en humoristisk kommentar, fordi disse lister er så ensidige at de er uinteressante.
Lave lidt sjov over, at vi er nået der til, hvor det at Samsung med en ny telefon erobrer en midterplacering og skubber en ældre iPhone væk, er en nyhed.