Dette års iPhones vil betyde en genlancering af Touch ID - altså en fingeraftrykslæser - der ellers forsvandt sammen med Hjem-knappen, da iPhone X blev lanceret for nogle år siden. De nye design med skærm til kant betød, at der ikke var plads til en fingeraftrykslæser, og i stedet fik vi opløsning via ansigtsgenkendelse, Face ID.

Nu tyder en del altså på, at Touch ID kommer tilbage. Der sker via en ultralydsscanner placeret inde under skærmen. Det hævder det kinesiske medie Economic Daily News i hvert fald. Udviklingen og produktionen af scannere sker i et samarbejde mellem firmaerne Qualcomm, der producerer selve scanneren samt GIS og BOE, der hver især producerer forskellige dele af iPhonens skærm.

Der findes i øjeblikket to forskellige typer af disse såkaldte under-display fingeraftrykslæsere. Den ene type er optisk, og den bruger lys til at lave et 2D-billede af ens fingeraftryk. Den anden type er ultrasonisk, og den bruger en højfrekvent lyd til at have et 3D-billede af ens fingeraftryk. Den sidste type er den mest avancerede - og komplicerede. Dog ikke mere kompliceret end at den allerede bruges i flere telefoner. Samsung benyttes således Qualcomms ultralydsscanner i flere telefoner. Om det er den samme type, som Apple vil benytte eller om den vil være mere avanceret er uvist. Det kunne for eksempel være en type, der fungerer over hele skærmen og ikke bare i et mindre område, som den nuværende.

Det forventes, at Apple lancerer fire nye iPhones dette efterår. Der kommer tre forskellige størrelser og de vil alle få 5G samt flere andre nye ting.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.