I går skrev jeg, at analytikeren Ming-Chi Kuo mener at den kommende iPhone 13 vil få teknologi til satellittelefoni. Siden har andre analytikere og folk med viden om det tekniske forholdt sig noget kritisk til denne udmelding. De mener simpelthen at Kuo tager fejl. Nu kommer Bloomberg med yderligere oplysninger, der mestendels bakker Kuo op. Dog ikke rent tidsmæssigt. Apple har rigtigt nok arbejdet med det i flere år, men det bliver ikke i år i iPhone 13, vi får det at se.

Bloomberg skriver at Apple arbejder på en iPhone, der vil kunne kommunikere med satellitter i nødsituationer, det vil sige steder hvor der ikke er normal dækning. Det vil både være muligt at ringe og at sende beskeder.

Beskeder med grå bobler

Satellit-beskeder vil være integreret i den normale Beskeder-app som en tredje protokol ud over SMS og iMessage. Beskeder sendt via satellit vil være med grå bobler i stedet for de grønne (SMS) og blå (iMessage) vi allerede kender. Længden på hver besked vil være begrænset til et bestemt antal tegn. Da denne type besked er beregnet til nødmeddelelser, vil beskeden gå igennem til modtagerens telefon uanset om 'Forstyr ikke'-funktionen er slået til. Beskeder vil være dem primæremåde at kommunike via satellit, men det skulle også blve muligt at håndtere opkald i en eller anden grad.

En anden funktion med satellitadgang er målrettet rapportering af alvorlige ulykker såsom flystyrt eller naturbrande. Det vil fungere nogenlunde som et opkald til 112.

Kun til nødbrug

Pointen her er, at det nye teknologi er forbeholdt brug i nødssituationer, og ikke almindeligt dagligdags brug, som Kuo hævder. Rent praktisk vil det tage op til et minut at få forbindelse til en satellit, og det vil ikke nødvendigvis være i alle lande, at Apple vil tilbyde funktionaliteten. Det kommer helt an på lokale regler og andre ting. Her menes sikkert, at myndighederne i visse lande overvåger telenettet, og derfor næppe til tillade kommunikation via satellitter.

Derudover bliver det tidligst næste år, at vi får funktionaliteten at se, selvom hardwaren i iPhone 13 indeholder teknikken. Man kunne tænke, at det måske er fordi Apple vil bruge iPhone 13 til at teste funktionen grundigt før den slippes helt fri året efter. Ved at inkludere hardwaren, vil Apple kunne låse op for funktionen hos udvalgte testere uden at de skal have særlige iPhones.

Apple skulle endda have overvejet at opsende deres eget satellitnetværk, men indtil videre vil Apple samarbejde med en partner med eksisterende infrastruktur på plads.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.