Trådløs opladning via Apples nye MagSafe-connector bliver fremført som en af de helt store ting i iPhone 12.

Min egen test viser da også, at MagSafe er hurtigere end traditionel trådløs opladning af iPhone 12, men at forskellen dog ikke er voldsom stor. Og kablet opladning, kan MagSafe slet ikke konkurrere med, når man alene måler på hvad det er hurtigst. MagSafe kan så måske være mere bekvem at bruge, men det er en anden sag.

iPhone 12 mini kan kun lade op med 12W - ikke 15W

MagSafe fungerer med alle fire nye iPhone 12-modeller, men Apple oplyser nu, at iPhone 12 mini kun kan lades med 12W, hvor de andre modeller kan lades med 15W via MagSafe. Dette er endda den maksimale effekt under ideelle forhold. I praksis viser min test, at opladningen går væsentligt langsommere end den burde, når man kigger på effekten. Forskellen skyldes primært at iPhonen og oplader bliver varme under den trådløs opladning, hvilket får effektiviteten til at blive mindre og mindre. Det gør sig specielt gældende, ved lange opladninger. Ved de helt korte opladninger på 15-30 minutter spiller dette en mindre rolle.

Med Apples oplysninger - om at iPhone 12 mini ikke kan lade med de fulde 15W via MagSafe, men kun kan lade med 12W - betyder det, at ladehastigheden sænkes med omkring 20% på iPhonen 12 mini sammenliget med de tre andre iPhone 12-modeller. Det taler jo ikke ligefrem til MagSafes fordel. Omvendt er batteriet i iPhone 12 mini mindre end i de andre modeller, så rent procentvis ender det måske alligevel med at blive det samme.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.