Læk: iPhone 6s bliver tykkere
Endnu et sæt arbejdstegninger til den kommende iPhone 6s er blevet lækket. Denne gang til Engadget. Af tegningerne fremgår det, at den kommende iPhone 6s bliver 7,1 mm tyk. Det er 0,2 mm tykkere end den nuværende iPhone 6.
Det interessante er selvfølgelig hvorfor. Et muligt bud er at iPhonen 6s får Force Touch-teknologi, hvilket kræver lidt mere plads. Forøgelsen i tykkelsen betyder sikkert også at kameraet ikke længere vil stikke ud - eller i hvert fald vil stikke mindre ud - med mindre Apple inkluderer et større kamera, der så alligevel vil stikke ud.
Af tegningerne fremgår det også, at iPhone 6s vil få en hjem-knap. Der har ellers været rygter om, at Apple ville integrere den direkte i skærmen - men det kan være, at det så først sker med iPhone 7 næste år.
Det forventes, at Apple lancerer den nye iPhone 6s (og iPhone 6s Plus) engang i løbet af efteråret.