Jeg sad som sædvanligt og så Apples præsentation af årets nye iPhones. Det har jeg gjort siden 2007. Jeg må dog erkende, at Apples præsentationer ikke har samme tiltrækningskraft som tidligere. Langt fra. Jeg vil gå så langt som til at sige, at årets præsentation var decideret ligegyldig. Apple kunne lige så godt have udsendt en pressemeddelelse med de få forbedringer.

Jeg ved godt, at os 'gamle' Apple-brugere ikke er Apples hovedfokus længere, og at der er kommet et ny generation, der aldrig har set et magisk Apple-event og derfor ikke ved bedre. Men at holde et timelangt event med så lidt nyt indhold, er at spilde folks tid.

Hvad blev der er 'det er løgn'?

Ikke på noget tidspunkt tabte jeg kæben og tænkte 'det er løgn, det kan man ikke'. Alt er set før. Der er tale om lækre produkter - særligt iPad mini'en skiller sig ud - men det er bare ikke noget nyt på tapetet. Bedre processor, bedre skærm og bedre kamera. Den sætning opsummerer alle nyhederne for alle produkterne. Så kort kunne det have været gjoprt.

Jeg forventer bestemt ikke revolutionerende nyheder fra Apple hvert år, men jeg forventer, at når Apple beder om en time af min tid, så har de også noget interessant at diske op med. Det havde de ikke i år, og generelt sker det sjældnere og sjældnere. Apple og Apples produkter er simpelthen blevet for pæne - og produktpræsentationerne bærer præg af det samme. Pæne og nydelige folk, man aldrig har hørt om, fra Apples fortskellige teams, der smiler venligt og er meget begejstrede. Det er for kedeligt og for upersonligt. For korrekt.

Jeg savner de gode gamle dage, hvor Apples events var spændende og nyskabende og ikke mindst med personlighed. Så er jeg sådan set ligeglad med om hedengangne Steve Jobs gav plads til teamledere fra ditten og datten, og om der var flotte naturbilleder i baggrunden. Jobs' personlighed alene kunne tryllebinde en hel sal. Nu er Jobs her ikke mere, men måske Apple skulle finde en person, der kunne brænde igennem med entusiasme og gejst til at holde disse events, og lade de mange nydelige folk holde sig til deres daglige arbejde.

Slingrekurs

En pudsig detalje ved eventet var Apples lovprisning af skiftet fra Lightning til USB-C i iPad mini'en. Et kæmpe skridt frem, lod Apple forstå. Men åbenbart ikke stort nok til at iPhones også fik et tiltrængt skifte. Den detalje alene viser Apples slingrekurs de seneste år. Vi mangler fokus. Fokus på at turde noget nyt, og fokus på at have en vision. Det har Apple ikke længere, og det er en skam, når nu de tydeligvis har virkelig kompetente hardware-folk ansat.

Apple laver stadig markedets bedste smartphones i imponerende høj kvalitet, men magien er væk.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.