
Der er rygter om, at de kommende iPhone 12 vil få understøttelse af 5G. 5G er, som du nok kan regne ud, efterfølgeren til 4G (LTE). Altså en ny kommunikationsteknologi, der sammenlignet med 4G først og fremmest er hurtigere. Meget hurtigere. Noget i retning af 10 gange hurtigere end 4G, de steder hvor dækningen er bedst. Slet ikke dårligt.
I Danmark begynder 5G light så småt at blive rullet ud sidst på året. Frekvenserne til ægte 5G tages først i brug efter 2020. 5G omtales flere steder - især blandt teleselskaberne, deres direktører og ande der lever af den slags - som noget nær en revolution og fremtidens internet. En game changer på godt dansk. 5G er det nye sort, og dem der ikke er med på vognen kommer til at halte bagefter, lader man vide.
Men jeg bryder mig ikke om 5G. Eller det vil sige, jeg bryder mig ikke om 5G i telefoner. Det handler ikke om, at jeg er nervøs for strålingen eller den slags. Jeg mener bare, at det er alt for dyrt i forhold til hvad man får igen.
Hvad kan 5G?
5G giver teleselskaberne bedre mulighed for at øge kapaciteten uden at det koster ret meget. Uden at blive alt for teknisk sker det ved at 5G forbedrer det man kalder network slicing, det vil sige at man undgår at flere netværk påvirker hinanden negativt. I dag konkurrerer udbyderne om de samme netværksressourcer, med 5G står de populært sagt alle knivskarpt uden at kanabilisere på hinanden. Det giver blandt andet en række fordele for det man kalder Internet of Things, altså netforbundne enheder samt i industrien.
5G leverer altså betydelig større og billigere kapacitet for teleselskaberne og en række fordele for industrien af netforbundne enheder, selvkørende biler og den slags. Teleselskaberne kan derfor se en ny business case i 5G, og kører derfor på for fuld skrue. Fair nok, det er jo deres forretning.
Hvad kan 5G ikke?
Læg mærke til, at de fordele jeg nævner ovenfor handler om teleselskaberne og industrien. Jeg har ikke nævnt os forbrugere en eneste gang. Og det er der en grund til, for det er ikke rigtigt de store fordele ved at have 5G i vores iPhones. Jo, hastigheden. Den vender jeg tilbage til.
Jeg bryde mig egentlig ikke om, når folk starter en sætning med "faktum er", så det skal jeg selvfølgelig også selv passe på med. Men lad mig så bare sige, at 5G formodentligt ikke vil ændre på noget som helst i forhold til dit daglige internetbrug på iPhonen. Det er inderligt ligegyldigt om vores telefoner har 5G eller ej.
Det største problem er i virkeligheden, hvis teleselskaberne lukker ned for 3G og 4G, for så er vi selvfølgelig nødt til at have 5G for at kunne bruge vores iPhones. Det sker dog næppe.
En af de store ulemper ved 5G er, at det kræver flere master, da rækkevidden er kortere end med 4G. 5G bruger frekvenser med kortere bølgelængde og fysikkens love betyder, at frekvenserne har en meget kort rækkevidde – helt ned til få hundrede meter. Det betyder også at dækningen vil blive mere "plettet" fordi det er sværere at dække områder 100% med 5G end med 4G. Mange vil derfor opleve, at der slet ikke er 5G-dækning, der hvor de færdes.
Nogle mener så, at 5G vil revolutionere internetbranchen ved at kunne levere fiber-hastighed bare trådløst. Måske nogle få steder, men på landet (hvor manglen på en god netforbindelse nok er størst), kommer det ikke til at ske. Ægte 5G vil nemlig kræve et massivt behov for fibernet som skal kobles på hver enkelt 5G-sender, som jo ikke rækker særligt langt. Derudover kan 5G slet ikke konkurrere med fiber på hastigheden. Uanset hvad, har det jo heller ikke noget med iPhonen at gøre.
Jeg mangler simpelthen at se nogle ordentlige argumenter for, hvorfor 5G er relevant i iPhonen. Jo, hurtigere er selvfølgelig altid bedre. Men man skal husker på, at 5G ikke er gratis. et er faktisk ret dyrt. Jeg har set tal, der viser, at 5G øger Apples omkostninger til en iPhone med omkring $100. Det nærmer sig altså 1.000 kr på udslagsprisen. Det er noget af en ekstra pris for en iPhone, bare for at få lidt hurtigere internethastighed end vi er vant til - og som flertallet alligevel stort et aldrig udnytter.
Nej tak til 5G her fra
Man kan sige, at det er fint med ny og bedre teknologi, men lige præcis med 5G er det småt med de egentlige fordele for os smartphone-brugere. Hvad kan vi med 5G, som vi ikke allerede kan med 4G? Ikke rigtigt noget. Jo, måske får vi lidt hurtigere download (hvor der er dækning), men er der virkelig behov for det, når man er på farten. Er det så vigtigt at kunne streame 4K-video i bussen?
Er det 1.000 kroner eller mere værd? Ikke for mig, så det bliver et "nej tak" til 5G for mit vedkommende. Ikke at jeg har noget at skule have sagt. 5G kommer uanset hvad jeg skriver eller gør. Mit synspunkt er mere ment som en kommentar til teleselskabernes hype om alle fordelene ved 5G. Men faktum er - og der kom den - at det primært er dem selv, der får alle fordelene, mens alle os der farer ud og køber en 5G-iPhone formodentlig ikke engang vil opdage ændringen - øget hastighed eller ej.
Scroll ned for at se kommentarer
Det er jo lidt tankevækkende og nogle gode oplysninger, du kommer med. Det er ikke alt nyt, der selvsagt kommer alle til gode. Nu må vi se, hvad der sker for G5, kommer på et tidspunkt.
En gang, for længe siden, der var der nogle der sagde, at 33.6 k modem var rigeligt til at hive tekst ned med, og det havde de såmænd også ret i. Men da hastighederne så blev øget, så opstod der pludselig en industri omkring lyd, video osv. resten er historie.
Hvem ved hvad hurtigere hastigheder på selv de mindst enheder kan bringe os i fremtiden, det tror jeg ikke en gang vi kan forestille os i dag.
Så som jeg ser det, så er spørgsmålet, hvad skal komme først, "motorvejen eller bilerne", og nu kommer motorvejen, mon så ikke bilerne nok skal komme når den er der, det tror jeg, men spå om hvilke nye produkter og features fremtiden vil bringe på det fundament, det tør jeg dog ikke, men jeg kan da godt have nogle gisninger.
Der er masser af spændende ting i vente for 5G. Det handler bare ikke rigtigt om telefoner.
Tak Martin.
Endnu en rigtig god artikel fra dig.
Som igen giver stof til eftertanke.
Elsker onx
Det vel ikke sikkert at der kommer 5G i den kommende iphone?
Kan huske at Apple have Edge i deres G1 samt også ventede med at erstatte 3G med 4G et år eller to bagefter Samsung...
@Jonas Frank
Det har du en pointe i. Ingen ved reelt om 5G kommer i iPhone 12 eller ej. Men alle rygter og læks peger i den retning.
@Martin Wolsing
Netop 3G er på vej ud, da 4G gerne skal overtage hvor der i dag er 3G.
Det sagt, så er der klart at 5G ikke vil dække så godt som 3G og 4G gør i dag. Men det er jo mere eller mindre blot et spørgsmål om tid før netværket er udbygget og dækker bredt..
Husker man tilbage, så var 3G og 4G jo heller ikke tilgængeligt alle steder i starten. Det var kun de 4 største byer hvor man kunne forvente den slags. Ellers var man tvunget til 2G/Edge (når man ikke boede i nærheden af 3G) og 3G når man ikke var i nærheden af 4G.
Det sagt, så tænker jeg også at 5G bliver standard efter et par iterationer. Og det er jo nok også næppe kun iPhone som kommer til at anbende 5G, og må dermed blive billigere jo mere det bliver udbredt.
Men jeg vil give dig ret i, at det ikke fra et mobil telefon perspektiv bliver noget man mangler, eller har et udsøgt behov for, med mindre man bruger sin telefon som internet hotspot.
@XereX
Det største problem med 5G er den meget korte rækkevidde på nogle hundrede meter, hvis hastigheden skal være i top. Det gør fuld dækning alle steder noget nær umulig. Men selvfølgelig har du ret i, at det bliver standard og udbredt inden for nogle år.
Min pointe er dog stadig den, at 5G ikke vil gøre den store forskel for telefoner. Det er inden for ting som autonome kaffeautomater, selvkørende biler etc. at 5G vil ændre på tingene.
gunde
Var det ikke på sin plads at regeringen krævede, at der var mindst 3G dækning i hele landet, også hvor befolkningstætheden er mindre.
Prøv at spørge dem på Jyllands Vestkyst hvad de mener.
Er det bare mig eller er der også andre som har oplevet at 3/4G nettet er blevet markant dårligere (for de fleste udbydere) siden sommer - det virker som om teleselskaberne tager kapacitet ned fra 3/4G nettet for at få plads til 5G. ?
Martin, jeg er helt enig i at der ikke rigtigt er nogen gevinst for os som kunder dels så har er 4G pt. rigeligt såfremt der er god dækning og dels så viser det sig jo at iphone kun benytter 5G når der er særligt behov for hastighed (og 5G er tilgængelig ) ellers benyttes 4G - 5G bruger meget mere strøm/batteri.
Det er nok rigtigt at 5G kan være fremtidens net - men teleselskaberne plejer efter min mening at være meget tilbageholdende med at tænke fremad, de tænker profit inden for kort tidsramme - især det Amerikanske selskab, så jeg tror umiddelbart at det primært er her og nu gevinst for teleselskaberne som de så markedsfører som en stor gevinst for kunderne - øv