Kina: Der kommer ingen ny 4 tommer iPhone
For en måned siden kom der et rygte om at Apple arbejder på at lancere en ny 4 tommer iPhone i løbet af i år. Det skulle være et alternativ til de, der ikke ønsker en iPhone i samme størrelse som iPhone 6 eller iPhone 6 Plus, men foretrækker den gamle iPhone-størrelse.
Nu hævder et kinesisk medie dog, at det ikke er tilfældet. Kilder oplyser, at der ikke er tegn i Apples logistikkæde på, at en 4 tommer iPhone skulle være under udvikling. Apple har ikke lagt nogle bestillinger på komponenter der kunne tænkes at indgå i en sådan iPhone.
Manglende viden om noget er selvfølgelig ikke et bevis på, at det ikke eksisterer. Det kunne jo sagtens tænkes, at mediets kilder ganske enkelt bare ikke har adgang til de rette oplysninger, og at Apple rent faktisk er i gang med udviklingen. På den anden side er det ekstremt sjældent at vi hører underretning der decideret afviser rygtet om nye Apple-produkter. Umiddelbart er vores vurdering derfor, at der nok bare har været tale om hype.