Apple vil begynde at tilbyde en abonnementstjeneste med film, musik og magasiner næste. Det oplyser en kilde med kendskab til Apples planer til The Information.

Sidste år købte Apple firmaet Texture der leverer ubegrænset adgang til mere end 200 digitale magasiner for $10 om måneden. Stort set alle de store internationale magasiner som Forbes, National Geographic, Rolling Stone, Vogue og Billboard er med i aftalen. Næste år vil Apple integrere Textures tilbud med Apples egen News-app. Derudover vil Apple tilbyde et samlet abonnement på Apple Music, en ny TV-tjeneste og de digitale magasiner. Præcis hvornår det går i luften og hvad prisen bliver er uvist lige nu. Til dem der ikke har behov for det hele, vil Apple også tilbyde de tre tjenester hver for sig.

Gennem de seneste par år har der været mange rygter om at Apple har forsøgt at lave en TV-tjeneste, men at de har måttet opgive at få de store indholdsproducenter med på ideen. Det har tvunget Apple til selv at producere indhold - måske bare for at få en god start der kan overbevise de andre om at komme med på vognen.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.