Det (måske) kommende iWatch fra Apple vil have stærk fokus på sundhed, fortæller flere kilder til 9to5mac. iWatch vil blive spækket med forskellige sensorer, der skal kunne måle alt fra blodsukker til puls og selvfølgeligogså holde styr på ens aktivitetsniveau i løbet af dagen. Sensorerne i uret skal snakke sammen med en ny app, som er under udvikling hos Apple.

Appen hedder Healthbook og vil kunne holde styr på alle de sundheds- og fitnessrelaterede data, der kommer fra uret. Derudover vil den kunne minde folk om at tage deres medicin, komme med forslag til sundhedsfremmende tiltag etc.

Navnet på appen minder om Apples Passbook-app, og den vil da også have nogenlunde tilsvarende funktionalitet og udseende. I stedet for at lagre ting som medlemskort, billetter etc, vil den lagre statistik om ens sundhed. Hvert kort vil så repræsentere forskellige typer data såsom puls, blodtryk etc.

Meget tyder altså på, at iWatch ikke bare skal fungere som fjernbetjening af ens iPhone - som de eksisterende smarture, der er i handlen, gør - men byde på en udvidet funktionalitet.

Ifølge kilderne vil Healthbook og iWatch være stærkt afhængige af hinanden, og da Healthbook er planlagt til udgivelse som en del af iOS 8, må man forvente at iWatch bliver lanceret nogenlunde samtidig. Apple plejer at præsentere nye udgaver af iOS 8 på deres udviklerkonference i juni, så det er ikke usandsynligt, at vi også her vil se iWatch for første gang.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.