De sidste par måneder har der været en del rygter om at Apple i starten af næste år vil lancere end efterfølger til den efterhånden legendariske iPhone SE. Denne iPhone er hidtil blevet omtalt som iPhone SE 2. Nu mener den japanske side Mac Otakara, der ofte har korrekte informationer, at den kommer til at hedde iPhone 9.

Navnet skyldes at iPhonen mere er en efterfølger til iPhone 8 end iPhone SE rent designmæssigt. Der bliver altså tale om en budget-iPhone baseret på iPhone 8. På den måde giver navnet iPhone 9 jo god mening. Til gengæld er det noget rod at iPhone 9 så vil være nyere end iPhone 11. Mon ikke det er på tide at Apple finder på en ny måde at navngive iPhones på?

At den nye budget-iPhone vil være baseret på iPhone 8 og ikke den originale iPhone SE, vil givetvis skuffe dem som har håbet på en mindre iPhone end de nuværende. For mange er det nemlig mere størrelsen end prisen, der var attraktiv ved iPhone SE. Billige iPhones er der nemlig nok af. Man kan bare købe en model, der er et par år gammel.

Men nu for vi se. Indtil Apple løfter sløret for telefonen, skal alle oplysninger betragtes som ubekræftede rygter.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.