Den lækkede firmware til den kommende HomePod-højttaler bliver ved med at være kilde til information om den kommende iPhone 8. Det er blandt andet blevet bekræftet at iPhone 8 får en avanceret ansigtsgenkendelse med kodenavnet Pearl. Pearl vil erstatte - eller supplere - Touch ID og kunne bruges til at låse iPhonen op med. Da ansigtsgenkendelsen benytter flere datapunkter end fingeraftrykslæseren i de nuværende iPhones, vil sikkerheden samtidig blive forbedret. HomePod-firmwaren afslører samtidig af Pearl vil kunne benyttes til at godkende Apple Pay-betalinger og at tredjeparts apps vil få adgang til funktionaliteten også.

Pearl vil virke selv iPhonen ligger flat på bordet - i hvertfald er det noget man kan slå til under tilgængelighed - så man ikke behøver løfte iPhonen for at låse den op. Dette iøvrigt uanset om den ligger med forsiden opad eller nedad. Begge kameraer kan benyttes til ansigtsgenkendelsen. Det afsløres af referencer til "FrontPearl"og "BackPearl".

En anden interessant ting er Pearl via en 3D-scanner på forsiden holder øje med brugerens øjne. Det skal blandt andet benyttes til at smart funktion, hvor iPhonen gør notifikationer lydløse, hvis brugeren har øjnene på skærmen. Selvfølgelig ud fra en devise om, at hvis man kigger på skærmen, er der ingen grund til at få en lydpåmindelse om en hændelse man sidder og kigger på med egne øjne. Dét er smart.

Der er selvfølgelig ingen garanti for at de nævnte funktioner kommer med i den endelige udgave af iPhone og den dertilhørende iOS 11.

Det forventes at Apple præsenterer den nye iPhone 8 på et event i september sammen med to andre iPhones, iPhone 7s og iPhone 7s Plus.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.