iPhone 2019 - her er alt vi ved om Apples nye iPhones

Siden den oprindelige iPhone-lancering i starten af 2007 har Apple hvert eneste år holdt et iPhone-event og lanceret nye modeller. De sidste mange år har dette event ligger om efteråret. Apple plejer at holde alt hemmeligt indtil selve eventet, men alligevel dukker der oplysninger om de nye iPhones op hen over året.
Jeg har samlet disse informationer i denne artikel. Alt vi ved om de nye iPhones der kommer i 2019. Det er de store linjer, det handler om. Detaljerne må vi vente på indtil Apple selv afslører dem.
Den korte udgave er at Apple vil lancere tre nye iPhones som erstatning for de tre nuværende. Designet vil forblive det samme, men der vil komme forbederinger af processoren, kameraet og resten af indmaden. Den eneste regulær nye funktion bliver tovejs trådløs opladning, det vil sige at iPhone 11 vil kunne oplade andre enheder trådløst.
Den bliver formodentligt præsenteret den 10. september og vil kunne købes i de danske butikker fredag den 20. september.
Du finder en længere og mere uddybende gennemgang af iPhone 11 herunder.
Artiklen vil løbende blevet opdateret i takt med at der er kommet nye informationer.
Hvad kommer den nye iPhone til at hedde?
I mange år var det nemt at regne ud hvad Apples nye iPhone kom til at hedde. Den havde et nummer der steg hvert andet år og hver andet år blev der tilføjet et "s" til nummeret. I 2017 ændrede Apple dog på dette med lancereingen af iPhone X. Sidste år kom så ganske logisk iPhone Xs (og en helt nye iPhone XR).
Men hvad Apple gør i år er ikke rigtigt til at regne ud. For hvad følger efter X? Det kunne være romertal XI eller måske går Apple tilbage til at bruge numre igen og kalder den iPhone 11. Eventuelt med et "Pro" sneget ind som i "iPhone 11 pro". Nogle rygter har talt om "iPhone XT", hvor T'et er en efterfølger til S'et fra sidste år. Det er også en mulighed at Apple vælger et helt nyt navn, der slet ikke har noget med fortidens navngivning at gøre såsom "iPhone Air". Der spekuleres endda i at Apple vil kalde årets nye iPhones for "Apple Phone" for at få mere lighed med Apple TV, Apple Pay etc.
Rygterne er så mange, at et er helt umuligt at sige noget konkret om navnet på nuværende tidspunkt. For nemhedens skyld kalder jeg den derfor bare iPhone 11 i denne artikel.
Hvordan bliver kameraet?
Kameraet er en af iPhones vigtigste komponenter. iPhonen er verdens mest benyttede kamera. Folk tager billeder konstant og et godt kamera er noget folk efterspørger. Der er ingen tvivl om, at Apple vil skubbe grænsen igen med årets nye iPhones.
Ifølge rygterne vil mindst én af de nye iPhones få et kamerasystem med tre linser på hvert 12 megapixel. Det bliver i givet fald formodentligt den store iPhone 11 Max. De to andre iPhones vil så hver især få et kamera med to linser ligesom sidste år. Der er dog lidt delte meninger om hvorvidt den regulære iPhone 11 også får tre linser og altså et kamera identisk med Max-modellen.
Tre linser vil give bedre billeder i ringe belysning, byde på bedre zoom samt opfange flere pixels, så billedkvaliteten generelt hæves.
Kameraet vil formodentlig blive bakket op en flere nye smarte funktioner i softwaren. Blandt blandt andet er der rygter om en funktion, der kan reparere billeder, hvor man eksempelvis er kommet til at afskære noget af en persons arm etc. Her vil man kunne genskabe det tabte via den billedinformation de to andre linser end den man har taget billedet med har indsamlet.
Kameraet på forsiden af iPhonen bliver også forbedret. Ifølge samstemmende rygter hæves antallet af pixels til 12 megapixel, hvor det sidste år lå på 7 megapixel. Derudover skulle der kommer forbedringer i de sensorer der står for Face ID. Systemet skulle komme til at virke bedre i mørke omgivelser.
Design: Hvordan kommer iPhone 11 til at se ud?
Designet af årets nye iPhones er en af de ting folk går aller mest op i. I virkeligheden kunne Apple slippe afsted med meget begrænsede tekniske opgraderinger, hvis bare de ændrede designet. Det er der dog intet der tyder på vil ske i år.
Det forventes at iPhone 11 kommer til at ligne iPhone XS, dog vil den være 1 mm tykkere og med en ny type frosted glas på bagsiden. Den primære årsag til dette skift i materiale skulle være at kunne skelne dette års modeller fra sidste års modeller, da resten af designet vil være så identisk at man skal kigge godt efter for at kunne se forskel. Altså en designændring der ikke har nogen praktisk betydning andet end at signalere "med på noderne". Efterfølgeren til iPhone XR får ikke denne bagside og vil derfor være helt identisk med forgængeren bortset fra at den kommer i to nye farver. Lavendel-farvet og grøn vil erstatte blå og koral-farvet. Igen med det sigte at signalere nyhed.
Der vil selvfølgelig være nogle småændringer i designet hist og her. Eksempelvis omkring kameraerne eller i designet af mute-knappen, der ifølge rygterne bliver rund.
Men altså ingen større ænderinger i designet denne gang.
Hvordan bliver skærmen?
Skærmene i iPhone 11 vil være af samme type som sidste år. Det vil sige af OLED-typen. Dog i en tyndere udgave, hvor touch-modulet er integreret i selve skærmpanelet. Opløsningen og størrelsen bliver der ikke ændret på.
Ifølge flere rygter vil 3D Touch-funktionen forsvinde i iPhone 11. Sidste år kom iPhone XR uden 3D Touch, så umiddelbart virker det rygte plausibelt nok.
Ellers er det mest spændende i virkeligheden om efterfølgeren til iPhone XR skifter fra LCD til OLED eller om Apple holder fast i LCD også år. Rygterne er lidt delte på dette punkt.
To-vejs trådløs opladning og større batteri
En af de helt nye ting i årets iPhones er ifølge rygterne understøttelse af to-vejs trådløs opladning. Det vil gøre det muligt at bruge iPhone tilsat oplade andre trådløse enheder med. Eksempelvis Apples trådløse hovedtelefoner AirPods eller en anden iPhone. Faktisk enhver enhed der understøtter Qi-standarden. iPhonen vil tanke enkelt fungere som enhver anden Qi-oplader.
For at kompensere for at denne funktion vil betyde større batteribrug forventes det at Apple vil øge iPhonens batterikapacitet med helt op til 25%.
Andre spændende ting?
En af de mere spændende ting ved årets nye iPhones er om Apple holder fast i Lightning eller om det bliver udskiftet med USB-C. Rygterne er noget delte om dette, men peger umiddelbart mest i retning af at det bliver Lightning.
Enkelte rygter taler om at de nye iPhones vil understøtte brug af Apple Pencil.
En analytiker mener at iPhone 11 vil understøtte 802.11ax også kaldet "Wi-Fi 6". Dette giver i givet fald højere hastigheder og bedre ydelse steder, hvor der er mange på netværket på samme tid. 802.11ax er også mere energieffektiv.
Understøttelse af Dual Bluetooth Audio er også en ting der bliver nævnt. Det vil sige mulighed for at forbinde iPhonen med eksempelvis to Bluetooth-hovedtelefoner på samme tid.
Hvilke muligheder for lagerplads bliver der?
Baseret på Apples nuværende muligheder og den generelle trend i markedet, forventer jeg at den kommende iPhone vil komme med de samme tre valgmuligheder for lagerplads som iPhone Xs: 64GB, 256GB og 512GB.
Hvad kommer iPhone 11 til at koste?
Prisen på iPhone 11 er selvfølgelig en afgørende faktor for folks lyst til at købe den. Uanset hvor meget vi håber at prisen falder, viser al erfaring at den kun går én vej, og det er op. Vi kan maksimalt håbe på at prisen holder sig i ro. Om den gør er dog ikke til at sige da det blandt andet afhænger af dollarkursen.
På det seneste er salget af iPhones dog begyndt at dale en smule, så et spinkelt håb om at Apple vil stimulere salget med en lidt lavere pris, skal holdes åbent. PErsonligt forventer jeg dog ingen mirakler her.
Regn med at iPhone 11 kommer til at koste mindst det samme som iPhone XS, så bliver du i hvert fald ikke skuffet.
Hvornår kan iPhone 11 købes i Danmark?
Skal man tro se seneste rygter, vil Apple præsentere årets nye iPhones på et event tirsdag den 10. september.
Holder den dato stik vil iPhone 11 kommer i forsalg fredag den 13. september med levering ugen efter den 20. september, som også bliver datoen hvor iPhonen kan købes i butikkerne.
Apple plejer at sætte de nye iPhones til salg i Danmark samtidig med i USA, så disse datoer gælder også for os.
Støt driften af onx.dk
Hvis du vil støtte driften af onx.dk kan du gøre det via MobilePay til 31691366. Vi er taknemmelige for alle bidrag. Store som små.
Artiklen er sidst opdateret 20. august 2019.