iPhone 12 vil måske ikke kunne bruge 5G i Danmark (opdt.)
Den kommende iPhone 12 får uden tvivl 5G-understøttelse. Det kan dog vise sig at være mere af navn end af gavn her i landet. I hvert fald peger flere britiske medier på, at iPhone 12 ikke vil understøtte 700MHz-båndet, som ellers er det frekvensbånd, som de britiske teleselskaber primært satser på, når det handler om 5G. Det samme gør de danske teleselskaber, der alle først og fremmest udruller 5G via 700MHz-båndet. Det er der gode grunde til, da 700MHz-båndet giver længere rækkevidde end for eksempel 3.500MHz-båndet. Men det hjælper jo ikke så meget, hvis ikke telefonen understøtter det. Særligt TDC har sikret sig mange af de udbudte frekvensblokke i 700MHz-båndet.
Vi risikerer altså at stå i en situation, hvor teleselskaberne har lavet landsdækkende 5G-netværk, men at iPhone 12 ikke kan bruge dem til trods for at iPhone 12 også understøtter 5G. Da iPhonen er Danmarks mest solgte telefon vil det dog helt sikkert betyde at der sættes ekstra fart på udrulningen af de andre frekvensbånd, men optimalt er det ikke.
Det hele forudsætter selvfølgelig, at rygterne om manglende understøttelse af 700MHz-båndet er korrekte. Da Apple forventes at præsentere de nye iPhones i morgen, tirsdag, skal vi heldigvis ikke vente så længe med at få svaret.
Opdatering
Apple har nu løftet sløret for specifikationerne. De nye iPhone 12-modeller understøtter disse frekvensbånd:
n1 (2100 MHz)
n2 (1900 MHz)
n3 (1800 MHz)
n5 (850 MHz)
n7 (2600 MHz)
n8 (900 MHz)
n12 (700 MHz)
n20 (800 DD)
n25 (1900 MHz)
n28 (700 APT)
n38 (TD 2600)
n40 (TD 2300)
n41 (TD 2500)
n66 (AWS-3)
n77 (TD 3700)
n78 (TD 3500)
n79 (TD 4700)
Tjek hos Apple: https://www.apple.com/iphone/cellular
Jeg vil tro, at rygterne om manglende understøttelse derfor var forkerte. I hvertfald understøtter de nye iPhones nmelig bånd n12 (700MHz).