Med iPhone XS lancerede Apple Dual SIM, hvor iPhonen udover det fysiske SIMkort kan bruge et digitalt SIMkort - et såkaldt eSIM. Det betyder i praksis, at du kan have to telefonnumre på én iPhone på samme tid. Det ene nummer ligger på det fysiske SIMkort, det andet på det digitale SIMkort. Funktionaliteten kan bruges til en masse ting, så som at have et særligt dataabonnement udover ens regulære telefonnummer, eller at have et personligt og et erhvervsnummer side om side.

Som sagt kom funktionaliteten med iPhone XS og alle nyere iPhones har den også, således også de nye iPhone 12-modeller. Du skal dog være opmærksom på, at selvom iPhone 12 understøtter 5G, så gælder det ikke i Dual SIM-mode. Bruger den enten det fysiske SIM eller eSIM virker 5G, men bruger du dem begge i Dual SIM-mode, så virker 5G ikke og iPhonen falder tilbage på 4G. Det fremgår af et internt supportdokument fra Apple.

Ifølge MacRumors, der har set nogle dokumenter fra det amerikanske teleselskab Verizon, planlægger Apple dog at aktivere 5G i Dual SIM-mode senere på året via en softwareopdatering.

Scroll ned for at se kommentarer

I samarbejde med PriceRunner

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.