En af de nye features i Apples iPhone 11 og iPhone 11 Pro er Night Mode, der gør det muligt at tage billeder i mørke. Det lyder måske som en gimmick, men funktionen gør det faktisk muligt at tage billeder at ting der tidligere var helt umuligt at forevige. Og eftersom det vel i gennemsnit er mørkt halvdelen af tiden, er det et kæmpe skridt i den rigtige retning. Night Mode betyder simpelthen at vi skal revurdere hvad vi kan tage billeder af.

Men hvordan virker funktionen? Der er jo ikke tale om at iPhonen pludseligt har fået en kæmpe, lysstærk linse. Det hele ligger i softwaren. Når du trykker på udløseren i en situationer, hvor det i princippet er for mørk tager kameraet flere billeder hurtigt efter hinanden. Disse billeder bliver så analyseret og sat sammen til ét perfekt billede.

Apple beskriver det selv sådan på deres hjemmeside:

Nat-tilstand tændes auto­matisk, når der er brug for det – f.eks. på en restaurant med tændte stearinlys. Når du trykker på udløseren, tager kameraet en hel serie billeder, mens den optiske billed­stabilisering stabiliserer linsen.

Derefter går kameraets software i gang. Den justerer billederne for at korrigere for bevægelse. Den sletter områder, der er for uskarpe, og samler dem, der er skarpe. Den justerer kontrasten, så alt er i balance. Den finindstiller farve­rne, så de ser naturlige ud. Derefter fjerner den støj på en intelligent måde og forbedrer detaljerne for at skabe det endelige billede.
Og resultatet? Natbilleder, der skiller sig ud med flere detaljer, mindre støj og en god fornemmelse af tid og sted.

Det lyder jo altsammen meget godt - og det er da også meget klart at funktionen faktisk virker. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Der er situationer hvor Night Mode kommer til kort. Eksempelvis skal der være en eller anden form for lyskilde. Det er ikke muligt at tage billeder i komplet mørke. Motivet skal helst heller ikke være delvist oplyst af en kraftig gadelygte etc. Nogle gange kommer softwaren også til kort så resultatet bliver sløret. Eller måske holder du ikke iPhone stille længe nok, hvilket igen giver slørede billeder.

Et er dog sikkert. Takket være Night Mode er det nu muligt at fange ting på et billede, som iPhonen ikke tidligere har kunnet fange. Se eksempelvis billedet af stjernehimlen øverst, som Jonathan Parisi har været så venlig at sende til mig. Det er taget med iPhone 11 pro. Billedet er nedskaleret og komprimeret for at ikke at fylde alt for meget. Det originale billede er endnu bedre.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.