En fejl i iOS 13.3.1 forhindrer virtual private networks (VPN'er) i at kryptere al trafikken på ens iPhone. Det har ProtonVPN opdaget. Fejlen ligger i at når man forbinder til en VPN, så bliver de eksisterende forbindelser ikke afbrudt. Det er således kun nye forbindelser, der går gennem VPN'en. De eksisteremde forbindelser kan fortsætte uhindret. Resultatet er, at man ikke nødvendigvis får al sin trafik skjult bag en krypteret VPN.

Apples push-notifikationer nævnes som et eksempel på en proces der forbinder til Apples servere uden at lukke forbindelsen ned automatisk. Så når man forbinder til en VPN, vil notifikationer blive ved med at forbinde direkte til Apples serverer uden om ens VPN.

VPN'en kan ikke løse problemet, da iOS ikke tillader VPN'er at afslutte eksisterende netværksforbindelser. Det kræver altså en iOS-opdatering, at få det løst. Apple skulle være klar over problemet, og de arbejder på en løsning.

En midlertidig løsning er at forbinde til sin VPN som normalt. Herefter skal man sætte iPhonen i fly-tilstand. Dette afslutter alle netværksforbindelser. Når man slå fly-tilstand fra igen, vil alle forbindelser ske gennem VPN'en.

Du kan læse mere om hvorfor det er en god ide at bruge en VPN her: Hvad erne VPN - og derfor skal du have en

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.