Hvordan skifter man simkort på en iPhone?
Se her hvordan du skifter simkortet på din iPhone. Du skal enten bruge den lille dims, der følger med iPhonen når du køber den eller en helt almindelig papirclips, som du folder ud, som på billederne længere nede.
Find din model nedenfor og følg illustrationen. På de første tre generationer af iPhonen sidder simkortholderen i toppen, mens den på iPhone 4 og nyere sidder på siden. Find det lille hul og stik papirclipsen ned i det og tryk indtil holderen hopper ud. Der skal trykke ret hårdt - overraskende hårdt. Bare rolig, sådan skal det være. Den kan hjælpe at bukke papirclipsen lidt, så du nemmere kan trykke på den. Sørg for at trykke lige ned i hullet - ikke skævt
Når kortet skal i igen, så sørg for at det vender på samme måde, som da du tog det ud. Det kan kun sættes i på én måde. Sørg også for at selve simkortholderen vender den rigtige vej. Den skal være forholdsvist nem at skubbe på plads. Er den ikke det, så tjek, at du har vendt den rigtigt.
Sådan skifter du simkort på en iPhone med simkort i siden
Her er en oversigt over, hvordan du skifter simkort på de forskellige iPhone-modeller, hvor simkortet sidder på siden af telefonen. Dette gælder lagt de fleste iPhones: iPhone 4 og iPhone 4S, iPhone 5 og iPhone 5s, iPhone 6 og iPhone 6S, iPhone 7 og iPhone 8 samt iPhone X, iPhone Xs og iPhone Xr. Det gælder også alle plus- og max-modellerne: iPhone 6 Plus, iPhone 6S Plus og iPhone 7 Plus, iPhone 8 Plus og iPhone Xs Max.
Sådan skifter du simkort på en iPhone med simkort i toppen
Her er en oversigt over, hvordan du skifter simkort på de forskellige iPhone-modeller, hvor simkortet sidder i toppen af telefonen. Dette gælder kun de helt game iPhones: Den originale iPhone samt iPhone 3G og iPhone 3GS.
Artiklen er ajourført i februar 2019.