Det er formodentlig ikke gået ret mange af iPhoneguides læsere forbi, at Apple i sidste uge lancerede en ny iPhone 6s - og at den absolutte hovednyhed var 3D Touch-teknologien.

3D Touch er en ny type multitouch, der også kan registrere, hvor hårdt man trykker samt giver haptisk feedback, hvilket giver nye mulighed for at betjene sin iPhone.

Men er det i virkeligheden nyt? Lyder det ikke umiddelbart præcist som den Force Touch-teknologi, som Apple præsenterede med Apple Watch allerede sidste år? Jo, det gør det og umiddelbart skulle man tro, at Apple bare har ændret navnet af markedsføringsmæssige grunde.

Det er dog ikke så enkelt.

Der er nemlig forskel på Force Touch og 3D Touch. 3D Touch er mere fintfølende end Force Touch på Apple Watch. Hvor Force Touch "kun" kan skelne i intervallet mellem et almindeligt tryk og et hårdt tryk, kan 3D Touch ydermere genkende lette tryk.

Forskellen er altså lidt firkantet sagt, at Force Touch kan skelne mellem to forskellige tryk, mens 3D Touch kan skelne tre tryk. Man kan sige, at 3D Touch er en videreudvikling af Force Touch, eller for 2. generation Force Touch.

Årsagen til at Apple så har skiftet navn, er sikkert at de mente at 3D-termen var mere dækkende, og nemmere at forstå for folk end Force Touch. Men også for at indikere til folk med Apple Watch, at det ikke er den samme teknologi, der findes på iPhonen, men en mere forfinet en af slagsen. Navneskiftet skal netop indikere, at der er forskel.

Så der er forskel på Force Touch og 3D Touch. Det er ikke bare navnet, det handler om.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.