Timothy D. Cook er Apples nye administrerende direktør. Han er født i november 1960 og har været hos Apple siden 1998.

Cook er opvokset i Alabama, hvor hans far arbejdede på et skibsværft og hans mor var hjemmegående. Cook har en bachelor i Industrial Engineering fra Auburn University i 1982 og en MBA fra Duke University i 1988.

Før Cook kom til Apple i 1998 har han arbejdet hos Compaq, Intelligent Electronics og IBM, hvor han var 12 år. Hos Apple har Cook haft ansvaret for Worldwide Operations og i 2007 blev han Apples næstkommanderende som COO, Chief Operating Officer, eller hvad man på dansk ville kalde den daglige leder. Ved flere lejligheder blandt andet to måneder i 2004 og adskillige måneder i 2009, har Cook fungeret som administrerende direktør (CEO), mens Steve Jobs har været på sygeorlov. Siden januar 2011 har Cook formelt set haft det overordnede ansvar for Apple, selvom Steve Jobs har beholdt titlen som CEO.

Cook er en sand arbejdsnarkoman. Han begynder gerne sin arbejdsdag klokken 4.30 og søndag aften er reserveret til telefonmøder med medarbejderne, så de kan møde velforberedte op mandag morgen. Når ikke han arbejder, er det at holde sig i form et af Cooks vigtigste gøremål. Han holder meget af af cykle, vandre og styrketræne.

Med Cook har Apple fået en meget kompetent afløser til Steve Jobs. Han vil selvfølgelig ikke være Steve Jobs, men Cook er så meget Apple, at man slet ikke behøver bekymre sig for, om Apple på sigt vil fortsætte den positive udvikling de har været i genne, de sidste 10 år. På kort sigt vil der måske komme en reaktion på aktiemarkedet, men herefter vil alt være som det plejer. I dag er der dog ikke sket noget med Apples aktiekurs, så måske vurderes det lige frem positivt, at Apple nu har styr på ledelsen fremover.

Apples hidtidige topchef, Steve Jobs, fortsætter som bestyrelsesformand for Apple og vil således ikke været helt uden for kredsen hvor de vigtige beslutninger foretages.

Ud over sit arbejde hos Apple, hvor Cook også sidder i bestyrelsen, sidder han i bestyrelsen hos Nike.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.